Engelske Stephen Minty på 22 fik efter sin bachelor i Film- and Video fra University of East London job som runner på et produktionsselskab. Men døren til Londons mediebranchen er svær at sparke op.

medievaerk bringer i hvert nummer en artikel af en udenlandsk studerende, der kommenterer på mediebilledet i sin del af verden.

“Well, it’s a foot in the door at least”.

That’s the response I often got when I told people I’d managed to secure a job as a runner in a Soho post-production facility. I was ecstatic just to have got a job in mid-recession London, let alone one which could be the start of my career in media. And I still love my job. Granted, my responsibilities are mostly akin to those of a café waiter, and I’m highly disposable - I don’t bear influence on the production of our shows, and there are hundreds of eager graduates ready to fill my shoes - but it’s a good company, and I know more about television post now than I did five months ago.

But it’s not going to last. As a company rule, no runner has their employment contract extended beyond 11-months. Whether this rule is in place to allow more graduates job opportunities, or just as an exploitation of a tax loophole, I do not know, but it is set and definite with no exceptions.

This used to actually form a good system, forcing runners to actively chase the skills needed to get promoted. As a result, most of the current tape-librarians and edit-support team are ex-runners. It’s a natural progression. Recently, however, librarians and edit-support guys have left the company, but no promotion opportunities have been offered to runners. The company is ‘making-do’ with less staff. We runners are now facing a ticking clock towards unemployment, unless we can find jobs elsewhere. Essentially, we need to find new doors to stick our feet in to.

But what guarantee do we have that we can squeeze through any of these other doors? I recently passed a runner from a similar company at which I was on an unpaid placement nearly two years ago, and he’s still there in the same position. He’d been there for a year already when I worked with him. And he worked hard; he was reliable, intuitive, a small but intrinsic cog in the clockwork operation of the company. He’s done his time. He’s proven his dedication. Yet the ‘creative’ job opportunity he’s worked towards these past three years still doesn’t exist. If it did, I’d bet it went to an external candidate who’s already worked the same job elsewhere.

So how did those in the position we’re working towards get there in the first place? Well, if I knew for sure, I’d not be where I am still, but I have a few theories. Compare a typical Soho runner to a typical client in the jobs we want: We, the liberal, bohemian, creative youth. They, the middle aged, middle class conservatives, on a diet of cocaine, sushi and earl grey. Sadly, like in most industries in Britain, I fear class, wealth, and age bear more on our chances than the raw talent and determination so many runners offer.

medievaerk

En praktikplads giver dig mulighed for at afprøve dine akademiske evner i den virkelige verden, sagde ham den høje studievejleder med de smarte retrobriller og bukserne smøget op. Javel, men den kan så også give dig de seks værste måneder i dit liv, i Jyllands syge blindtarm, bedre kendt som Sønderborg.

Det hele begyndte i januar, hvor jeg indså, at mit universitetsliv som jeg kendte det var ved at være slut. Om blot et halvt år skulle jeg i gang med mit speciale om ‘trends’ (endnu ikke specificeret) - noget måtte ske. Jeg besluttede, at det var det tid til at komme ud og prøve kræfter med virkeligheden. Desuden havde jeg brug for en succesoplevelse efter mit sidste praktikophold, der endte med en fyreseddel og gav mig det røde kort til Kødbyen.

Og det er så her studievejlederen kommer ind i billedet: “Søg de steder, hvor I kunne forestille jer at arbejde i fremtiden”, sagde han til en af de dér faglige eftermiddage. Så det gjorde jeg. Jeg har altid set mig selv som ret god til at være ‘på’, så jeg sendte en ansøgning af sted til TV2/News. iByen-tillægget læser jeg også næsten hver fredag, så Politiken fik også en ansøgning. Det samme gjorde DR2’s chefredaktion, og så har jeg altid haft en svaghed for ham Rune Lykkeberg på Information.

Jeg fatter ikke, hvad der skete med mine mails. Om mit vedhæftede billede af mig ved et cafebord på Bang & Jensen blev fanget af et spamfilter eller hvad. Men faktum er, er der ikke rigtig skete noget. Hverken Tøger eller Rune skrev tilbage, og samtidig nærmede semesterstarten sig med alt for høj fart.

“Søg bredt”, sagde studievejlederen, da jeg ringede for at klage, og denne gang var der bonus. Syddanske Medier (som ifølge opslaget skulle være en af landets mest fremgangsrige mediekoncerner) meldte tilbage, at de havde en plads til mig på deres ‘Livsstil, Landbrug, Bil og Jagt’-sektion. Mig som livsstilsjournalist lød jo ikke dårligt, tænkte jeg, og ham der supermand look-a-like’en Mikael Kamber var vist chef for biksen en gang, så jeg takkede ja. Desuden er lokal-indie-borgerjournalistik jo også det nye sort, og måske er Syddanmark det nye Nordvest?

Men hvordan skulle jeg vide, at Syddanske Medier dækker over provinsavisen JyskeVestkysten? Og hvordan skulle jeg vide, at ‘Livsstil, Landbrug, Bil og Jagt’-sektionen holder til i deres Sønderborg-afdeling? Jeg ved ikke, hvad der var værst: togturen i familiekupé med DSB Orange, eller det chok, der mødte mig, da jeg nåede frem og måtte se mit eget spejlbillede i Tøj & Skos vindue på Sønderborg Torv. Tak studievejleder med de smarte briller.

Nu har jeg kun en måned tilbage i Jylland, og jeg har lært, at afprøvning af akademiske kompetencer også betyder at skrive lokalhistorier om verdens største brunsviger på plejehjemmet Sønder Borgen, opdatering af netbutikken jvshoppen.dk og koncertanmeldelser af Lars Lilholdt Band til portalen Alt Om Syddanmark.

Praktik er lidt ligesom at tilbringe en helt uge i Polen. Pludselig virker en normal grå hverdag ikke så slem længere. Jeg glæder mig at komme tilbage på universitetet.

Hvis den nye overpriced iPhone alligevel er en kende for moderne til dine sarte smagsløg, så brug dette program til at omdanne “dyret” til rendyrket 8-bit spil-nostalgi.

Tweetie 2

Hvis du nogensinde har været frustreret over Twitters tusinde snabel-a’er, hashtags og forkortelser, så prøv dette program. Tweetie 2 fjerner alt nørde-koderiet og gør dig til en power-tweeter på no time.

Fieldrunners

Nok det bedste casual spil-koncept nogensinde. Tjen penge ved at sætte maskingevær og slimkanoner op på række, så endeløse horder af små soldater bliver flået, inden de smadrer din base. Ballade for både piger og drenge.

Photoshop

Den nye iPhone har et glimrende kamera, men hvis du skal have moster Jyttes perler til virkelig at sige POP på dine familiefotos, kommer du ikke uden om dette lille program.

Dropbox

Dropbox er som et hyper-intelligent ringbind, der kan opbevare alle dine filer online. Hver gang du gemmer noget i din dropbox på din iPhone, bliver det via nettet kopieret til din computer og din dropbox-profil. Kys dit USB-stik farvel.

Det politiske superbrand

Af Bo Bredsgaard Lund og Mads Christian Esbensen

Politikere er - ligesom alt andet - nu blevet et brand. I bogen analyseres værdien af politiske brands som Villy, Lars og Pia. Teorien halter, men hvis du er politisk aficionado vil bogen være udmærket underholdning.

Hvor kommer nyhederne fra?

Af Anker Brink Lund m.fl.

Skal du skrive opgave om nyheder i Danmark, er denne bog ikke til at komme udenom. Vi får svar på, hvem der egentlig laver nyhederne herhjemme, og hvem der blot nasser på de andre. Og så er der et helt kapitel om prins Joachim og Maries baby.

Medie- og kommunikationsleksikon

Af Søren Kolstrup m.fl.

Lige så meget man undrer sig over, at et leksikon som dette ikke udgives online, ligeså gode er forfatternes artikler om alt fra medium theory til receptionsteori. Stoler du stadig ikke på Wikipedia, så invester i denne mursten af et opslagsværk.

Lyt til elefanterne

Af Astrid Haug og Anna Ebbesen

Haug og Ebbesen giver i en god, lille og lettilgængelig bog svar på, hvordan man skal - og især hvordan man IKKE skal - bruge de nye sociale medier. Se også deres fremragende blog på digitaletanker.dk

Håndbog i strategisk public relations

Af Henrik Merkelsen (red.)

Saml de førende forskere og praktikere indenfor Public Relation, og bed dem om at skrive om det emne, som de ved mest om. Resultatet er denne bog, som uden tvivl vil gavne alle, der drømmer om en fremtid som PR’ostitute.

Foto: DK4

Velkommen til Borgen

En ny portrætserie af fire unge, kvindelige folketingspolitikere beviser, at dk4 er bredere end mange tror. Koncern TV & Filmproduktion står bag, og det presser den tekniske standard op på et professionelt niveau.

Jagtmagasinet

Steen Andersen er en af landets bedste tv-værter. Den velformulerede og selvsikre ildsjæl serverer sine jagtmonologer “on location” med hviskende stemme og våbnet i hånden. En hybrid af Søren Ryge og Jørgen Leth. Plus krudt.

Jørn Hjorting-quiz

‘Snak med Jørn Hjorting’-konceptet er overført til quizgenren. Tankerne føres tilbage til Leisners monopol-underholdning, thi dette rendyrkede quizprogram har hyggen, en god portion small talk og masser af hjælp fra værten.

Mik Schacks public service

Mik Schack flyttede sit tv-køkken fra DR2 til dk4, hvor den skarpe formidler nu blander gastronomiske og politiske holdninger. Titlen giver det første praj herom. Minimalistisk og energisk, men frem for alt inspirerende tv. dk4 når det er bedst.

film:syn

Programmet supplerer anmeldelser med ekspertinterview om et bestemt aspekt af den aktuelle film. Hvad kan vi for eksempel sige om 3D, kærlighed eller vampyrer? Denne form er et befriende alternativ til DR2’s holdningsbaserede ‘Premiere’.

Foto: TV3

Super Brugsen i Njalsgade

De glade dage, hvor man lagde vejen forbi Brugsen i Njalsgade, for at få et glimt af Ronnie fra sidste sæson, er ovre. Ronnie har pakket sydfrugterne og forladt frugt- og grøntafdelingen til fordel for det eksotiske Holstebro og finansøkonomistudiet.

Klub K3

Breaking! Lars Løkke er tidligere sat i forbindelse med Sidney Lee. Nu gættes der på en alliance mellem Kongehuset og PH-deltagerne, når K3 åbner dørene til en gigantisk Para-fest med deltagere fra alle sæsonerne, på Dronningens fødselsdag (16. april). Har reality-tv endelig sparket dørene ind til statsapparatet?

Provinsdiskotekerne torsdag aften

Nu er der endelig en undskyldning for at tage til party i provinsen, for Paradise-stjernerne er i fuld sving med deres årlige Burn-turné rundt omkring i det ganske land. Hver torsdag tjekker de ind på Buddy Holly og Crazy Daisy, hvor de kommenterer aftenens parceremoni, diskuterer taktiske fejltrin og uddeler body tequilas.

Låsesmeden i Gentofte

Bor du i Gentofte, eller kan du bare godt lide nam nam, så lås dig ude. Peter er låsesmed, og efter sigende åbner han ikke blot døre. Er Peter sulten nok, vil han også kunne lokkes til at åbne din Pandoras æske. Men vær på vagt for ulven! Lad ham ikke fifle med din bagdør.

Bestilstripper.dk

Han svinger lystigt med politistaven og brandmandsslangen i sit one-man strippershow. Paradise-Steven er vild med at strippe, og ifølge B.T. kæmper han for at blive optaget hos stripperkongerne Chippendales i Las Vegas. Book ham på www.bestilstripper.dk eller på 26 53 57 06

Kell On Earth (

Husker du Whitney og Laurens afdankede New York-power bitch af en chef i The Hills? Kelly Cutrone har nu fået sit eget show, der danner rammen om PR-hemmeligheder, såsom “If you have to cry, go outside” og “We are not mean, but we will say mean things to you”.

16 and Pregnant (MTV)

MTV følger en 16-årig ung mor - typisk fra sydstaterne (længe leve stereotyper) - der bare ikke forstår, hvorfor hun har strækmærker, hvorfor hun ikke længere er anfører på cheerleaderholdet eller hvorfor Juicy Couture bare ikke er et passende navn til en baby.

Jersey Shore (MTV)

En gruppe guidos (amerikanere af italiensk ophav) fester sig igennem sommeren i New Jersey iført en masse Ed Hardy. Stream away - JWOW, Snooki, DJ Pauly D og The Situation er fandens godt selskab.

Dancing With The Stars (ABC)

Den amerikanske pendant når muligvis ikke TV2’s til sokkeholderne, men den nye sæson kan kun blive episk med 90210-alum og 90′er-vixen Shannen Doherty som deltager.

Jessica Simpson’s The Price of Beauty (VH1)

Som en anden Troels Kløvedal rejser Jessica Simpson verden rundt for at lære om skønhed i forskellige kulturer. VH1 lover et show af antropologisk karakter. Vi glæder os, Professor Simpson.

I sit nyeste show, ‘Jamie Does’, som bliver sendt på tv-kanalen Channel 4, rejser Jamie rundt i Europa og Nordafrika for at opleve den lokale madkultur. Som optakt til premieren har tv-stationen produceret tre reklame-teasere, hvor man kan opleve Jamie som vært på nogle ganske overdrevne kokkeprogrammer, som skal forestille at komme fra henholdsvis Spanien, Sverige og Grækenland. Og der er ikke sparet på satiren. I den spanske teaser indgår ud over Jamies kæmpereje også to mænd klædt ud som en musling og en citron, en talende kamptyr iført hat, samt en gøgler på knallert.

De tre teasere er produceret af Channel 4’s eget reklamebureau, 4Creative, og er en del af en større marketingsstrategi. Kanalen har nemlig indgået et samarbejde med forlaget Penguin, der udgiver en tilhørende kogebog til programmet, samme dag som det går i luften.

Det er ikke første gang Jamie Oliver trækker i udklædningstøjet for at promovere sine programmer. I forbindelse med ‘Jamie’s American Road Trip’ lavede Channel 4 en teaser, hvor han var klædt ud som alle seks medlemmer af gruppen Village People.

The South China Morning Post kunne torsdag den 11. marts fortælle, at lederen af regeringens pressenævn, Li Dongdong, med øjeblikkelig virkning kræver alle journalister uddannet i kommunistiske nyhedsteorier og medieetik.

“Kammerater, der arbejder ved den journalistiske frontlinje, skal lære socialistiske teorier med kinesiske værdier”, udtalte Dongdong til regeringens eget nyhedsbureau Xinhua News Agency.

Modsat den frie presse skal medierne ifølge kommunistiske journalistteorier tjene regeringen og ikke underminere offentlige initiativer.

Kravet kommer efter en række episoder, hvor kinesiske medier kritisk har undersøgt regeringens handlinger.

Kommunistpartiet censurerer allerede journalister, men i takt med at flere og flere aviser finansieres af reklamer, jo mindre afhængige er de af mediestøtten fra regeringen og føler sig derfor ikke så forpligtet til at følge offentlige regulativer for god journalistik, skriver blogger Stephen Brook på mediaguardian.co.uk.

Mens 42 procent af journalisterne fra vores naboland dagligt læser blogs, er tallet for danske journalister nede på 26 procent. 66 procent af de svenske journalister læser desuden blogs mindst en gang om ugen, mens tallet i Danmark ligger på 54 procent.

Også på Twitter er svenske journalister de flittigste gæster. Hele 41 procent af Sveriges journalister læser mikroblogs ugentligt, mod blot 25 procent af den danske journaliststand.

Hvad gælder online-leksikonet Wikipedia, er svenskerne ligeledes i front. 92 procent af de svenske journalister anvender Wikipedia i deres arbejde, mens det tilsvarende tal i Danmark er 85 procent.

Ifølge Alexander Mason, Marketing Director i Cision, viser undersøgelsen dog først og fremmest, at kommunikations- og journalistbranchen faktisk er rigtig godt med, når det kommer til de nye medier:

“Indimellem hører man ildsjæle blandt de sociale medier udtale sig om, at personer inden for den traditionelle informationsbranche halter bagefter. Ligeledes får journalister og traditionelle medier ofte kritik for at være bagstræverisk af de sociale medier, men vores undersøgelse viser det modsatte”, siger Alexander Mason i en pressemeddelelse.

Ikke i alle kategorier må Danmark dog se sig slået af svensken. Når det kommer til at have en Facebook-profil ligger danske journalister nemlig klart i spidsen for hele Norden. Næsten ni ud af ti danske journalister er i dag på Facebook, imod 76 procent af de svenske journalister. Tag den, Sverige!