The Warhol of web TV - filmen om webpioneren, du ikke kender
28. september 2009 af Ida Brixtofte Nielsen | Ingen kommentarer endnu
‘We live in public’ er fortællingen om internetpioneren og supernørden, Josh Harris, “The greatest Internet pioneer, you’ve never heard of”, som filmens undertitel lyder. Det er en fortælling om internettet, om personlig deroute og om narcissme. Og så er Harris også fra Silicon Valley.
‘We live in public’ har netop vundet prisen som bedste amerikanske dokumentar påårets Sundance festival, og du kan se den på dette års CPH:DOX til november. For at starte ved begyndelsen…
Josh Harris begynder sin kometkarriere, da han i 1993 launcher Pseudo.com, verdenshistoriens første webbaserede tv-kanal, hvor brugerne kan chatte og interagere med værterne, mens programmerne kører. Harris er også den skabende kraft bag Jupiter Communications, og hans store succes gør ham til en superstjerne inden for branchen - i filmen hører vi bl.a. Jason Calacanis fortælle om Harris’ legendariske fester, hvor computernørder spiller Doom med supermodeller på skødet (…). Ikke overraskende, at Harris flere gange omtales som the Warhol of web TV, ikke bare pga. festerne, men fordi han ikke er som tidens andre IT-milliardærer.
Harris begynder hurtigt at skille sig ud fra mængden. Han opfinder et alter-ego, klovnen ‘Luvvie’, som ikke bare er en kortvarig gimmick, men rent faktisk tager til møder med de andre CEOs iført rød næse og heldragt. ‘Luvvie’ bliver begyndelsen på en række omfattende eksperimenter med identitet og selviscenesættelse, der begynder i 1999.
Her får Harris den idé at spærre 100 New York’ere - alle kunstneriske hobos - inde i kælderetagen til et hotel, og filme det hele. Projektet hedder ‘Quiet: We live in public’ og de smarte og grænsesøgende byboere står i kø for at være med. Det løber bestemt ikke stille af sig, tværtimod lader den dekadente kælderfest sig ikke sammenligne med noget artsy undergrundsarrangement, du nogensinde har gæstet, ligesom de promiskuøse beboere er baner foran dem, du kender fra Paradise Hotel. Bag hundredevis af monitorer sidder Harris og trækker i trådene, der får deltagerne til at flippe ud, bryde sammen eller simpelthen bare gå psykisk ned. Deltagerne kender hverken hans ansigt eller navn; de kalder ham ‘Oz’. 30 dage efter projektets start rydder NYPD dog stedet, med mistanke om, at Harris leder en såkaldt milleniumkult. Videre til næste forsøg.
Harris sætter 32 bevægelige kameraer op over alt i sin og kærestens lejlighed. Alt videomateriale streames live på siden Weliveinpublic.com, hvor de besøgende også kan chatte, og dermed kommentere, hvad der sker i huset. Sitet er en succes, men det er Harris’ forhold ikke. Det bliver et skuespil i besøgstallets navn, hvor Harris og kæresten bevæger sig længere og længere fra hinanden, mens kameraerne fodrer det hungrende publikum i æteren.
Parret splitter op, og IT-boblen brister. I takt med at panikken breder sig på Wall Street, mister Harris sine IT-milliarder og synker ned i depressionens sorte hul. Han stiller sig selv diagnosen: media overload. Rehab bliver et karriereskift til bonde på en æblefarm, men der går ikke længe, før Harris er tilbage i sin gamle branche - denne gang har han bare ikke heldet med sig. Efter en række mislykkede forsøg med bl.a. at sælge et nyt koncept til folkene bag Myspace, flytter Harris til Etiopien og bliver basketballtræner for en gruppe unge drenge. Hvad der også er sket frem til dette punkt, er en slags udredning af Harris’ opvækst og personlighed, fortalt gennem familie, barndomsvenner, kolleger og andre, der på den ene eller anden måde har været forbundet med ham. Her hører vi bl.a., at Josh Harris var et underligt barn, der ofte legede alene, og var ikke mindre end besat af TV-serien ‘Gilligan’s Island’; en serie, der efter hans eget udsagn havde større indflydelse på hans personlige udvikling, end hans familie.
Unødvendig er desværre filmens sidste halve time, der handler om internettets risici, og hvordan dine personlige oplysninger er til gavn for multinationale selskaber. Men selv på trods af dette er ‘We live in public’ en fantastisk indføring i nettets forunderlige og forfærdelige natur.
‘We live in public’, USA 2008, instr. Ondi Timoner. Filmen vises på CPH:DOX 6.-15. november, men visningstidspunkter er endnu ikke fastlagt.
Se trailer her: http://www.youtube.com/watch?v=_XSTwfdFwIY
Tags: internet, josh harris, New York, reality-tv, web 2.0, web-tv
