The Warhol of web TV - filmen om webpioneren, du ikke kender

28. september 2009 af Ida Brixtofte Nielsen | Ingen kommentarer endnu

‘We live in public’ er fortællingen om internetpioneren og supernørden, Josh Harris, “The greatest Internet pioneer, you’ve never heard of”, som filmens undertitel lyder. Det er en fortælling om internettet, om personlig deroute og om narcissme. Og så er Harris også fra Silicon Valley.

‘We live in public’ har netop vundet prisen som bedste amerikanske dokumentar påårets Sundance festival, og du kan se den på dette års CPH:DOX til november. For at starte ved begyndelsen…

Josh Harris begynder sin kometkarriere, da han i 1993 launcher Pseudo.com, verdenshistoriens første webbaserede tv-kanal, hvor brugerne kan chatte og interagere med værterne, mens programmerne kører. Harris er også den skabende kraft bag Jupiter Communications, og hans store succes gør ham til en superstjerne inden for branchen - i filmen hører vi bl.a. Jason Calacanis fortælle om Harris’ legendariske fester, hvor computernørder spiller Doom med supermodeller på skødet (…). Ikke overraskende, at Harris flere gange omtales som the Warhol of web TV, ikke bare pga. festerne, men fordi han ikke er som tidens andre IT-milliardærer.

Harris begynder hurtigt at skille sig ud fra mængden. Han opfinder et alter-ego, klovnen ‘Luvvie’, som ikke bare er en kortvarig gimmick, men rent faktisk tager til møder med de andre CEOs iført rød næse og heldragt. ‘Luvvie’ bliver begyndelsen på en række omfattende eksperimenter med identitet og selviscenesættelse, der begynder i 1999.

Her får Harris den idé at spærre 100 New York’ere - alle kunstneriske hobos - inde i kælderetagen til et hotel, og filme det hele. Projektet hedder ‘Quiet: We live in public’ og de smarte og grænsesøgende byboere står i kø for at være med. Det løber bestemt ikke stille af sig, tværtimod lader den dekadente kælderfest sig ikke sammenligne med noget artsy undergrundsarrangement, du nogensinde har gæstet, ligesom de promiskuøse beboere er baner foran dem, du kender fra Paradise Hotel. Bag hundredevis af monitorer sidder Harris og trækker i trådene, der får deltagerne til at flippe ud, bryde sammen eller simpelthen bare gå psykisk ned. Deltagerne kender hverken hans ansigt eller navn; de kalder ham ‘Oz’. 30 dage efter projektets start rydder NYPD dog stedet, med mistanke om, at Harris leder en såkaldt milleniumkult. Videre til næste forsøg.

Harris sætter 32 bevægelige kameraer op over alt i sin og kærestens lejlighed. Alt videomateriale streames live på siden Weliveinpublic.com, hvor de besøgende også kan chatte, og dermed kommentere, hvad der sker i huset. Sitet er en succes, men det er Harris’ forhold ikke. Det bliver et skuespil i besøgstallets navn, hvor Harris og kæresten bevæger sig længere og længere fra hinanden, mens kameraerne fodrer det hungrende publikum i æteren.

Parret splitter op, og IT-boblen brister. I takt med at panikken breder sig på Wall Street, mister Harris sine IT-milliarder og synker ned i depressionens sorte hul. Han stiller sig selv diagnosen: media overload. Rehab bliver et karriereskift til bonde på en æblefarm, men der går ikke længe, før Harris er tilbage i sin gamle branche - denne gang har han bare ikke heldet med sig. Efter en række mislykkede forsøg med bl.a. at sælge et nyt koncept til folkene bag Myspace, flytter Harris til Etiopien og bliver basketballtræner for en gruppe unge drenge. Hvad der også er sket frem til dette punkt, er en slags udredning af Harris’ opvækst og personlighed, fortalt gennem familie, barndomsvenner, kolleger og andre, der på den ene eller anden måde har været forbundet med ham. Her hører vi bl.a., at Josh Harris var et underligt barn, der ofte legede alene, og var ikke mindre end besat af TV-serien ‘Gilligan’s Island’; en serie, der efter hans eget udsagn havde større indflydelse på hans personlige udvikling, end hans familie.

Unødvendig er desværre filmens sidste halve time, der handler om internettets risici, og hvordan dine personlige oplysninger er til gavn for multinationale selskaber. Men selv på trods af dette er ‘We live in public’ en fantastisk indføring i nettets forunderlige og forfærdelige natur.

‘We live in public’, USA 2008, instr. Ondi Timoner. Filmen vises på CPH:DOX 6.-15. november, men visningstidspunkter er endnu ikke fastlagt.

Se trailer her: http://www.youtube.com/watch?v=_XSTwfdFwIY

Permalink | Skriv kommentar

Tags: , , , , ,


Wongo.dk: Auktioner, lotteri eller bare fup?

27. juli 2009 af Michael Friis | 9 kommentarer

Politiken har en artikel om “auktionssitet” Wongo.dk. Bl.a. interviewes Pelle Guldborg Hansen, som jeg havde i Formidling og Metode på ITU. Der er tale om et såkaldt “Bidding fee scheme” hvor deltagere betaler et gebyr hver gang de byder på en vare. Som Pelle er inde på udnytter man at usofistikerede deltagere (auktionsteoretisk terminologi for “dumme mennesker”) tror at der er tale om en rigtig auktion. Jeg skal ikke trætte læseren med hvorfor det ikke er tilfældet, men anbefaler at man læser Wikipedia artiklerne om Dollar Auctions, Escalation of commitment og Bidding Fee Schemes. Pelle går så langt som til at kalde sitet “tarveligt” og sammenligner det med en tombola. I modsætning til en tombolaudtrækning har deltagerne imidlertid ikke mulighed for at kontrollere om udtrækningen er fair. Der er f.eks. intet der forhindrer Wongo i at have robotter der auto-byder på varer som de ikke synes de har tjent nok på (hammerslag udsættes med hvert nyt bud).

Wii "auktion" på Wongo.dk

Wii "auktion" på Wongo.dk

Ifølge Politiken mener Forbrugerstyrelsen ikke at sitet er ulovligt. Denne blogger er liberalt indstillet og synes ikke Staten skal forhindre borgerne i at dumme sig. Jeg er dog overrasket over at Forbrugerstyrelsen, der ellers griber ind i alle mulige mærkelige sager, er enig.

Og hvis det ikke fremgår af det ovenstående: Der er kun en måde du kan vinde på Wongo på, og det er ved at lade være med at byde.

Yderligere links:

Permalink | Skriv kommentar


Den levende præsentation

26. maj 2009 af Mads Dreisig-Johansen | Ingen kommentarer endnu

Står du i denne eksamenstid over for at skulle holde et oplæg af en eller anden art, så har du måske overvejet at supplere din fremstilling med en PowerPoint-præsentation. Er det tilfældet, så husk, at selvom ”en PowerPoint” i lighed med udtrykket ”at google” er blevet nærmest synonymt med den bagvedliggende funktionalitet, så er der alternative værktøjer til at producere præsentationer.

Jeg tænker i denne sammenhæng ikke på de oplagte alternativer såsom Apple Keynote eller Open Office Impress, men derimod på tre værktøjer, der har udvidet min opfattelse af hvad præsentationer kan være: Prezi, Lila.io og Google Docs Presentations. Fælles for dem alle er, at de er webbaserede, at de er gratis at bruge (næsten…), og at de på forskellig vis giver dig mulighed for at producere mere levende og engagerende præsentationer.

Prezi:

prezi_logoFirst up er Prezi, der vel bedst af alt kan beskrives som en krydsning mellem et mindmap og en præsentation. Forestil dig, at du i stedet for en række nummererede slides har ét stort lærred, hvor du bevæger dig rundt i forskellige zoner, der hver især indeholder en mængde information. Dette giver for det første mulighed for at lave en visuelt forrygende præsentation, ligesom det også muliggør en mere improviserende, ikke-lineær tilgang til informationen. Prezi er netop gået ud af beta, hvilket desværre også betyder, at ikke alle funktioner er gratis længere. Det er dog stadig et besøg værd, om ikke andet så for at se, hvad andre folk har fået ud af konceptet.

Se Prezi i aktion (brug pilene i nederste hjørne, men prøv også at zoome ind og ud med scrollhjulet):


Direkte link til præsentationen

Lila.io

lila_ioDette danskproducerede værktøj er stadig i beta, og jeg må krybe til korset og indrømme, at jeg ikke har prøvet det endnu. Det ser imidlertid rigtig spændende ud, om end det også virker noget kompliceret. Lila.io er efter eget udsagn beregnet til ”Rich Media Blogs & Presentations”, og det er dermed lidt af en bastard, der læner sig op af både Powerpoint og Flash. Dermed er det også sagt, at værktøjet ikke umiddelbart lader til at være velegnet til en ”almindelig” primært tekstbaseret præsentation. Har du imidlertid behov for et værktøj der giver dig mulighed for at præsentere data, billeder, video og tekst på en kreativ måde, er Lilo.io måske for dig. Et godt eksempel på Lila.io’s muligheder kan findes i denne præsentation (opleves bedst i fuld skærm). Læs mere om værktøjet i udviklernes blog.

Google Docs Presentations

docslogoDe fleste er nok bekendt med googles docs-suite, og de af jer der har prøvet værktøjerne vil muligvis være kommet til samme konklusion som mig: Spændende, men lad mig nu alligevel komme tilbage til MS Office… Google Docs er blevet bedre og bedre for hver gang jeg har logget på, men endnu virker det ikke som et reelt alternativ til andre office-suiter. Google Docs har dog én feature, som gør særligt præsentationsværktøjet værd at overveje endnu engang, nemlig at flere personer kan arbejde på samme præsentation samtidig. Kombinér det med Skype, og gruppemøder er en saga blot. Det er ubestridt en interessant oplevelse at se en præsentation tage form for øjnene af en, fordi den her vitterlig bliver levende i bogstaveligste forstand. Det spændende er altså ikke selve resultatet, men derimod arbejdsprocessen, der bliver markant anderledes, når alle kan bidrage på én gang.

Permalink | Skriv kommentar

Tags: , , , , , , , ,


Folkets Ting

23. maj 2009 af Michael Friis | 1 kommentar

(Denne  post er skrevet af Michael Friis der også har lavet Folkets Ting, du skal derfor ikke tro på noget af det han siger)

Folketingets hjemmeside indeholder alle love, alle taler fra talerstolen og alle afstemninger der kommer ud Christiansborg. Desværre er hjemmesiden ældgammel, utrolig dårlig organiseret og giver værst af alt ikke borgerne mulighed for at deltage i debatten via Internettet. Der er godt nok en ny hjemmeside på vej (der skulle have været klar sidste år), men denne skribent har ikke store forhåbninger for at den kommer til at indeholde borgerinddragene web-2.0 elementer.

Hvad gør en politisk interesseret programmør så? Han scraper selvfølgelig alle oplysningerne og laver en bedre side der giver borgerne mulighed for at kommentere paragraffer og taler og for at stemme på love. Du kan se resultatet på Folkets Ting. Der følger en blog med hvor vi diskuterer udviklingen og ideer til nye features.

Permalink | Skriv kommentar

Tags: ,


Wolfram Alpha lanceret

16. maj 2009 af Michael Friis | 1 kommentar

Idag — lørdag — blev Wolfram Alpha lanceret for de ederspændt ventende masser. Wolfram Alpha er de sidste par måneder blevet effektivt hypet i diverse online medier som den næste Google-killer. En hurtig test afslører at rygterne om Google’s snarlige død nok er overdrevne, men at der bestemt er tale om et meget imponerende produkt.

Google er som bekendt en søgemaskine: Gutterne i Californien har sendt robotter ud på Internettet og indekseret størstedelen af indholdet i et kæmpe arkiv. Når du indtaster en forespørgsel, kigger Google arkivet igennem og viser dig en liste med web sider der indeholder de ord du søgte efter. Wolfram Alpha er derimod en svarmaskine: Når du indtaster et spørgsmål, udgrunder systemet hvad det er du spørger om og præsenterer dig for et svar beregnet på baggrund af en kæmpe databank. Google er også i stand til at beregne visse svar, f.eks. 2 + 2, what’s the time in Boston, 100 DKK in USD eller what is the answer to life the universe and everything, men kommer hurtigt til kort.

Hvilke spørgsmål kan Wolfram Alpha så besvare? Man kan f.eks. få at vide hvordan vejret var i København den dag Anders Fogh Rasmussens blev født, og det uden først at skulle forbi Wikipedia for at finde ud af hvornår starutten blev født og derefter grave en eller anden vejrdatabase hos DMI igennem. I stedet spørger man blot “weather Anders Fogh Rasmussen Birthday Copenhagen Denmark” og der svares med temperatur, skydække og vindforhold for d. 26 januar 1953 akkompagneret af en hjælpsom graf der viser temperaturudviklingen for datoen frem til idag. (I parentes bemærket er skribenten klar over at AFR ikke blev født i København, men kom til verden i en stald på den Jyske Hede. Her blev han lagt i en krybbe og har lugtet af halm lige siden). Systemet kender også flyvehastigheden for en uladet europæisk svale og kan beregne den aktuelle position for den Internationale Rumstation på himlen. Hvad der skiller Wolfram Alpha ud fra lignende systemer er hvor relativt sikkert spørgsmål tolkes, den store databank der ligger til grund for svarene og så de gode (omend sommetider overnørdede) grafer og kort der illustrerer svar. Det anbefales den interesserede læser at kigge sitets eksempler igennem.

Med det sagt, er der dog også ret let at vælte systemet ved at skrive dårlig formulerede eller uklare spørgsmål eller ved at bruge begreber der ikke findes i Wolfram Alpha’s taxonomier. Fordi Wolfram Alpha insisterer på at finde et og netop et svar, må systemet opgive i tilfælde hvor Google kan returnere sider med hjælpsomme svar og evt. foreslå en mere specifik søgning.

Som nævnt i indledningen har Google nok ikke meget at frygte fra Wolfram Alpha. For visse fakta-baserede forespørgsler kunne siden dog være et brugbart alternativ til Wikipedia: At systemet er i stand til at forstå hvad der spørges om og derpå kan forme et specifikt svar vil ofte være praktisk, f.eks. hvis man gerne vil sammenligne ting. Derudover er det værd at dvæle ved Wolfram Alpha som datalogisk kraftpræstation. Dele af sitet bruger komponenter og koncepter fra Mathematica, et matematikprogram Stephen Wolfram (et certificeret geni der udgav sin første vidt citerede artikel om partikelfysik som 17 årig) og Wolfram Research har arbejdet på siden slutningen af 70′erne.

Permalink | Skriv kommentar

Tags: , , ,


Simplicity til salg

15. maj 2009 af Mads Dreisig-Johansen | 2 kommentarer

Det kan måske overraske eller endda skuffe, når jeg nu afslører, at mit første indlæg her i TechCast-bloggen - medievaerks teknologiske hype-orakel - omhandler noget så old school og anti-web-2.0-agtigt som en usb-nøgle!

Når jeg alligevel vil fremhæve LaCie’s seneste af slagsen, iamakey, så skyldes det, at den, til trods for at være blot endnu en iteration af et velkendt stykke hverdagselektronik, alligevel er noget særligt. Iamakey er, som navnet også antyder, ganske enkelt en usb-nøgle udformet som… en nøgle.

Ceci n'est pas une clé

Jeg kan ikke udtrykke nok begejstring over dette koncept, og jeg begriber helt ærligt ikke, at dette produkt ikke er blevet skabt før nu, 9 år efter de første kommercielle usb-nøgler så dagens lys (dengang var de på 8mb, hvilket fantastisk nok var hele fem gange mere end en diskette!). Ja bevares, kært barn har mange navne, og USB-drev er måske den mest benyttede betegnelse, men alligevel… Jeg anskaffede mig straks et eksemplar, og jeg betragter det som årets ubestridt bedste impulskøb so far, om end jeg ikke helt kan forklare min nærmest barnagtige glæde ved dette lille stykke elektroniske hukommelse.

Jeg tror, at et af, undskyld mig, nøgleordene i dette tilfælde er enkelhed, eller med et lidt mere rammende engelsk ord simplicity. I en verden hvor dimser bliver flere og flere og mere og mere avancerede, er der noget aldeles tiltalende ved det simple, det åbenlyse. MIT forsker sågar i emnet i deres Media Lab, hvor der er oprettet et decideret Simplicity-program der ledes af bl.a. John Maeda, som både blogger og skriver bøger om ‘The Laws of Simplicity’. Maeda sætter lighedstegn mellem simplicity og sanity og argumenterer endvidere for at simplicity sælger. Han henviser her til bl.a. iPod’en, der stadig er en af de mest populære mp3-afspillere, til trods for at konkurrenternes produkter typisk har mange flere funktioner.

Og simplere end iamakey bliver det ikke.

dropbox_logo_homeOm end min begejstring for den lille tingest er stor, ændrer det ikke på, at usb-nøgler ligesom så meget andet kan blive væk – med tabt data til følge. Jeg vil derfor til slut anbefale Dropbox, som er et genialt internetbaseret alternativ til usb-nøglen, særligt hvis du ofte arbejder på mere end én computer. Du installerer et lille stykke software, og herefter har du en Dropbox-mappe på dine computere, hvis indhold automatisk bliver synkroniseret over nettet. Yderligere bliver dine data gemt på din konto på Dropbox’ servere, hvilket giver dig ekstra sikkerhed, hvis der skulle ske noget med computerne.

Automatisk, brugbart og frem for alt simpelt.

Permalink | Skriv kommentar

Tags: , , ,


TV2 Wiki-gate

14. maj 2009 af Michael Friis | 7 kommentarer

I går (onsdag d. 13.) havde Go’ Morgen Danmark et indslag om troværdigheden af Wikipedia. Værterne gør det klart for seerne at ingen verificerer oplysningerne og at “ingen holder øje”, som Cecilie Frøkjær siger. Det nylige eksempel, hvor en irsk studerende tilføjede et citat til en netop afdød komponist’s Wikipedia profil og så det gengivet i nekrologer i alverdens medier dagen efter, bringes også op.

Herefter går værtene angiveligt ind på Frøkjærs Wikipedia side og udpeger — til almindelig morskab — adskillige fejl, bl.a. en forkert fødselsdato. Problemet er imidlertid at fødselsdatoen på live-udsendelses tidspunktet demonstrerbart ikke var ukorrekt. Wikipedia fører nøje regnskab med alle ændringer der foretages i artikler, inklusiv tidspunkt og identitet for brugeren der foretager ændringen. Fødselsdatoen var godt nok blevet ændret til noget forkert d. 12., hele to gange endda, men blev indenfor fem minutter korrigeret tilbage af overvågne brugere og var således korrekt om morgenen d. 13.. Man må altså konkludere at screenshottet som seerne vises er taget på et tidligere tidspunkt, i det korte tidsinterval hvor Wikipedia viste forkert og flere har påpeget at billedet ser ud til at være Photoshoppet. Endnu mere mistænkeligt er det at IP-adressen på computeren hvorfra de forkastede rettelser blev foretaget tilhører Egmont. Egmont producerer som bekendt Go’ Morgen Danmark for TV2.

Den opmærksomme seer vil lægge mærke til at værterne i programmet mere eller mindre indrømmer at det er dem der står bag hærværket. Problemet er sådan set heller ikke at journalister foretager tongue-in-cheek rettelser på Wikipedia og derefter forsøger at piske en skandale op over det: Det er gjort før og må i 2009 blot affejes som plat og dårlig journalistik. Problemet er at journalisterne foretager ændringer, konstaterer (til deres store fortrydelse må det formodes) at Wikipedia’s redaktionelle mekanismer virker endog meget effektivt og så alligevel koger en historie på det, hvor de hævder at “ingen holder øje”. Efter denne skribents mening er det sidste udsagn, udfra de fakta journalisterne selv har indsamlet, en lodret løgn.

Som flere har påpeget, demonstrerer sagen en væmmelig mangel på forståelse og respekt for deltager-drevet kultur. Der synes desuden at være at være nok usandheder i indslaget til at berettige en klage til Pressenævnet og det danske Wikipedia community er da også i gang med, kollaborativt og med fri redigering, at udfærdige en sådan. Dette indlæg er skrevet med dirrende fingre og deres skribent håber inderligt at klagen som minimum fører til at Cecilie Frøkjær og Anders Breinholt rulles i tjære og vendes i fjer.

Her er siden på Wikipedia hvor sagen oprulles: http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden/GoMorgen_Danmark_sviner_Wikipedia_til

Og her et par andre bloggeres reaktioner:

Og diskussion på Twitter: http://search.twitter.com/search?q=%23tv2wikigate

OPDATERING: TV2 offentliggjorde mandag (d. 18.) en såkaldt berigtigelse. Jeg ved ikke hvordan den slags sager virker, men synes stadig man skulle kile på med Pressenævnet og så mere tjære og fjer…

Permalink | Skriv kommentar

Tags: ,


Live from Odder

5. maj 2009 af Troels Hansen | Ingen kommentarer endnu

Det kan være svært at følge med i alle de hotte, nye tendenser, som surfer rundt på toppen af web 2.0-bølgen. Nogle gange kan det i stedet være rart at skue tilbage og dvæle lidt ved nogle af de største nyskabelser, som internettet har bragt os. Indimellem sørger nogle entreprenante mennesker nemlig for at sætte projekter i verden, som det er på sin plads fortsat at imponeres over. Et sådant er Oddernettet.

Oddernettet er Odder Kommune på nettet. Navnet er i sig selv en kreativ opfindelse, men det, der gør Oddernettet specielt, er, at det er den første danske internetside, der transmitterer live web-tv fra kommunale byrådsmøder:

 Odder NetTV

Et enkelt klik bringer interesserede til livebilleder med de kommunale politikere, og man kan navigere rundt i dagsordenen ved hjælp af en smart sidebar. Hele optageprocessen er automatiseret, således at kameraet selv bevæger sig, når der skiftes taler, så man som tilskuer konstant er med dér, hvor der er action. Det hele fungerer imponerende godt, og man føler ikke, at man nogensinde har været demokratiet nærmere. Projektet startede i 2007, men grundstenen til denne milepæl i dansk internethistorie blev lagt i 2003, da forhenværende borgmester Elvin Hansen søsatte portalen Odderweb.

Nyd, at du lever i en tid, hvor det umulige lader sig gøre og hvor enkeltpersoners fremsyn bringer teknologiske landvindinger hver dag; gå direkte til Odder NetTV nu. Så kan du selv vælge om du helst vil høre på Hanne Broe, som ligner Louise Frevert til forveksling, Bruno Møller, som har et sjovt navn, eller en af de andre farverige lokalpolitikere fra Odder.

Som sidekommentar kan det nævnes, at både Guldborgsund og Roskilde Kommune i øjeblikket kører forsøgsordninger, hvor de tester web-tv - inspireret af foregangsmændene i Odder.

Permalink | Skriv kommentar

Tags: , ,


Antroprologi og spørgsmål/svar sites på Internettet

3. maj 2009 af Michael Friis | Ingen kommentarer endnu

Stackoverflow er et spørgsmål/svar-site for programmører. NEJ, vent — fortsæt med at læse, det bliver interessant lige om lidt. Stackoverflow blev lanceret for blot 6 måneder siden, men er allerede enormt populært. Svar på sitet har reddet Deres skribents bacon mange en sen nattetime hvor et eller andet bare skulle virke næste dag. Sucessen er ikke tilfældig: Holdet bag tæller bl.a. rockstjerne-programmørerne Jeff Atwood (”CodingHorror”) og Joel Spolsky (”JoelOnSoftware”), der arbejdede for Microsoft i halvfemserne og er ansvarlig for alle de ting du hader ved Excel. De har gjort sig mange tanker om hvordan brugere opfordres til at svare på spørgsmål og bidrage konstruktivt til diskussioner. For nylig gav Spolsky en såkaldt “TechTalk” for ingeniører hos Google om netop disse emner. En videoudgave findes på Youtube og jeg tror oplægget kan være interessant, også selvom man ikke lige er programmør.

Alternativt har ReadWriteWeb en udemærket opsummering af hovedpointerne.

Hvis du tør kan du også tage en studietur på selve Stackoverflow, men giv agt! — det er hangout for ægte nørder i den gammeldags betydning, ikke bare som i “humanist med briller der læser lektier en gang imellem”. Navnet Stackoverflow refererer i øvrigt til en fejltilstand i programmer hvor der skrives til et forkert område i hukommelsen.

Permalink | Skriv kommentar

Tags:


I can’t believe it’s not cocaine!

3. maj 2009 af Michael Friis | 2 kommentarer

Her er en applikation der gør interessant brug af iPhonenens touch-skærm.

iSnort vil formodentlig aldrig nå  Apples App Store,’ hvorigennem iPhone applikationer købes og installeres. Nok forsøger Apple at kultivere et edgy-sort-turtleneck-reklamebranche image, men denne skribent vurderer at simulerede kokain-baner nok er i overkanten for applikationspolitiet. Alle applikationer afprøves og vurderes af Apple inden de kommer på hylderne i App Store. Apple er blevet kritiseret en del for godkendelsesprocessen som udviklere synes er for langsom og for tilfældig. Godkendelseskravet bidrager også til opfattelsen af iPhonen som en “lukket” platform, strengt kontrolleret at Apple og mange brugere vælger at “jailbreake” deres telefoner for at kunne installere programmer uden om App Store. Læs mere om iSnort her: http://www.theisnort.com/isnort.html

Permalink | Skriv kommentar

Tags: , , ,


Om TechCast

Mads, Troels og Michael skriver om de nyeste og mest hypede vidundere i techsfæren.


Skribenter

Troels Hansen

Troels Hansen
Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet, Danmark

Michael Friis

Michael Friis
cand.it, IT-Universitetet i København

Mads Dreisig-Johansen

Mads Dreisig-Johansen
Digital Design og Kommunikation, ITU, Danmark