Reality-serier
Kell On Earth (Bravo)
Husker du Whitney og Laurens afdankede New York-power bitch af en chef i The Hills? Kelly Cutrone har nu fået sit eget show, der danner rammen om PR-hemmeligheder, såsom “If you have to cry, go outside” og “We are not mean, but we will say mean things to you”.
16 and Pregnant (MTV)
MTV følger en 16-årig ung mor - typisk fra sydstaterne (længe leve stereotyper) - der bare ikke forstår, hvorfor hun har strækmærker, hvorfor hun ikke længere er anfører på cheerleaderholdet eller hvorfor Juicy Couture bare ikke er et passende navn til en baby.
Jersey Shore (MTV)
En gruppe guidos (amerikanere af italiensk ophav) fester sig igennem sommeren i New Jersey iført en masse Ed Hardy. Stream away - JWOW, Snooki, DJ Pauly D og The Situation er fandens godt selskab.
Dancing With The Stars (ABC)
Den amerikanske pendant når muligvis ikke TV2’s til sokkeholderne, men den nye sæson kan kun blive episk med 90210-alum og 90′er-vixen Shannen Doherty som deltager.
Jessica Simpson’s The Price of Beauty (VH1)
Som en anden Troels Kløvedal rejser Jessica Simpson verden rundt for at lære om skønhed i forskellige kulturer. VH1 lover et show af antropologisk karakter. Vi glæder os, Professor Simpson.









Når du nu selv nævner The Hills i forbindelse med must-see-reality-tv, skal du så opfordre til at se 6. og sidste sæson af The Hills, som starter næste tirsdag på MTV!?! - truly, the end of an era!:’(
Der skal der helt klart tunes ind på Spencer’s nye “Man Jewels” og Heidi’s nye kæmpe-bryster!
Og apropos, bryster, så er Pamela Anderson også med i den igangværende omgang af Dancing with the Stars >> battle of the 90’s-has beens!