På trods af at dk4 har udviklet sig fra en trist lavbudget-kanal til en farvestrålende mosaik af dybdegående programmer, hænger kanalens image som “farmors kanal” stadig ved. Kom med på besøg på tv-stationen der mener, at seertal er underordnede, så længe programmerne udfylder et hul i dansk tv.

Se også artiklen dk4 for begyndere, hvor medievaerks dk4-ekspert Joachim Brandt-Møller anbefaler fem af kanalens bedste programmer

“Hvad er det for nogen heste?” spørger Jørn Hjorting interesseret.

“Det er islændere!” lyder svaret prompte fra Bodil, som er igennem på telefonen.

“Nå nå,” udbryder Hjorting overrasket, “jamen de ved da ellers nok hvad de vil”, og Bodil indrømmer, at hestene godt kan være lidt stædige.

Det er onsdag, klokken er 11.00, og ‘Snak med Jørgen Hjorting’ sender direkte fra dk4’s studie på Nørrebro. Mange vil ryste på hovedet af samtaleemnerne, men på dk4 er holdningen en anden. Så længe et program udfylder et hul i dansk tv, og så længe nogen er glade for at se programmet, så er det godt fjernsyn.

medievaerk besøger tv-stationen på en solrig dag. Den hvide ejendom på Rådmandsgade falder i ét med omgivelserne, og kun et beskedent skilt med det røde og hvide logo afslører beboerens identitet. Vi modtages af kommunikationschef Steen Andersen, der leder os gennem smalle gange, der summer af aktivitet, og ind på sit kontor. Her bydes vi velkommen af et girafhoved på væggen. Steen Andersen er nemlig også vært på ‘Jagtmagasinet’, og giraffen har han selv skudt under nogle optagelser.

“Vi havde premiere 1. december 1994 klokken tolv, og har sendt kontinuerligt “24-7″ lige siden”, fortæller Steen Andersen. “Vi har fra starten defineret os som den danske tv-station, der sender alt det, de andre har glemt at sende eller ikke synes, der er seere til”. En mere præcis definition af dk4’s mission findes ikke.

Intet kommercielt lort

Manden bag det hele hedder Stig Hasner. Det er i øvrigt også ham, der lancerede Kanal København i 1984, ti år før dk4’s premiere. I de unge år bestod dk4’s mandskab af en lille kreds på syv-otte personer. De producerede det, de kunne nå, og ellers genudsendte man heftigt for at fylde fladen ud. I takt med at pengekassen voksede blev den tekniske kvalitet forbedret, og dk4 kunne efterhånden engagere rutinerede værter, såsom Jørn Hjorting, Mik Shack og Johannes Møllehave.

I dag - femten år efter premieren - kan stationen prale af at have udviklet sig til et mangfoldigt nicheunivers, der henvender sig til universiteterne såvel som plejehjemmene. Der er bilanmeldelser, basket og bingo. Eller hvad med en omgang hjernegymnastik med filosofiprofessor Vincent F. Hendricks inden jazzkoncerten starter?

“Det er alt det lort, som de viser, der overhovedet gør det muligt for os at være her”, sagde Stig Hasner i et interview i 2007, med henvisning til den stigende kommercialisering blandt de øvrige danske tv-stationer. Man kunne forvente, at den lille station havde en ydmyg tilgang til det store tv-landskab, men dk4’s koncept har rod i en skepsis over for tv-branchen. Steen Andersen uddyber: “dk4 er jo den sidste tv-station, der ligner en traditionel tv-station. De andre er blevet virksomheder, der skal tjene penge. De er stærkt fokuserede på seertal”, siger kommunikationschefen, der kun kan ryste på hovedet af K/TV 2’s programpolitik.

Plads til at fejle

Steen Andersen lægger dog ikke skjul på, at visse dk4-programmer har et temmelig primitivt look.

“Jørn Hjorting sender live med ét kamera. Det er ved Gud oldnordisk. Men der er seere til det, og hvorfor så ikke give dem det?”

dk4’s tekniske standard er dog højnet gevaldigt i de seneste år. Men hvorfor er det så kun de mest hardcore humanister og rutinerede pensionister, der ser dk4? Ifølge TV2’s programchef Keld Reinicke, ligger forklaringen i det langsommelige formsprog.

“Da jeg var med til at udvikle K/TV 2 Charlie, havde vi en “tagline”, der hed “god, gedigen underholdning”. Det udtrykker noget lidt mere klassisk, “low-tech”, fordi de mennesker, det henvender sig til, har brug for hygge”, forklarer han. Reinicke henviser til seerne over 50 år, som tiltrækkes af den ro, der karakteriserer dk4 og K/TV 2 Charlie. Omvendt er der mange, som afviser det langsommelige formsprog, uanset programmernes indhold. Derfor har dk4’s brede univers kun et smalt publikum.

Steen Andersen kunne godt tænke sig, at endnu flere mennesker så dk4. Men ikke for enhver pris. Han udelukker eksempelvis at gøre dk4-brandet skarpere og gå mere målrettet efter seerne.

“Hvis vi havde en bestemt profil - et bestemt segment - så skulle vi sortere noget fra. Så ville vi amputere vores egen diversitet, som er det, der er hele missionen med det her”, forklarer han.

“Den evolutionære tankegang florerer fuldstændig frit i det her hus. Vi sætter noget i gang, og hvis det holder, hvis det har en berettigelse, hvis der er en eller anden seerrespons på det, så får det lov til at fortsætte. Hvis vi synes det er nogle snotprogrammer, som ikke giver mening, så stopper vi dem”, siger Steen Andersen bestemt.

Accepten af fejltagelser er ifølge Steen Andersen en af de afgørende kvaliteter, der adskiller kanalen fra eksempelvis K/TV 2.

“Det har altid været K/TV 2’s allerstørste problem, at de er skræmt fra vid og sans for at lave en fejl. De har ikke forstået en skid af, hvordan ting udvikler sig. Alt omkring os er udviklet på basis af eklatante fejltagelser. Det er først når noget går galt, at man indser, hvordan noget skal gøres i stedet for”, siger han.

Privat public service

Når kommunikationschefen kan sidde og prale af dk4’s frisindede programpolitik, skyldes det i høj grad, at stationen har en unik finansieringsmodel. dk4 distribueres gennem YouSee og Canal Digital og får penge for antallet af husstande, der er koblet på nettet og ikke for antallet af egentlige seere. Tilmed har dk4 meget frie hænder, i forhold til K/DR og K/TV 2, ved ikke at være bundet af en public service-kontrakt, og derfor betegnes kanalen ofte som verdens eneste privatejede public service-station.

Ifølge Frands Mortensen, professor på Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet, giver det dk4 nogle helt særlige indholdsmæssige friheder.

“Det eneste de skal opnå er at sørge for at blive stemt ind, hver gang der er afstemning i en antenneforening. Bare de ligger dér, så har de pengene, uanset hvor mange der ser dem”, forklarer Frands Mortensen og fortsætter: “Den der langsommelighed som de kører, og som de jo bevidst kører - en særlig æstetik - den kan kun ske, når man har den form for finansiering”.

Aftalerne med YouSee og Canal Digital løber indtil 2012, ligesom rettighederne til at sende fra herreligaen i dansk basketball og det internationale speedway-grandprix - to vigtige grundpiller i kanalens profil.

“Så der er en god, lang horisont til sådan at konsolidere og udvikle og gøre klar til, hvad der så sker i 2012″, som Steen Andersen siger om kanalens fremtid.

Vi ser på uret. ‘Snak med Jørn Hjorting’ er i fuld gang nede i studierne. Vi får lov til at besøge redigeringsrummet hvorfra transmissionen styres. Inge fra København er igennem på telefonen, og hun er stor fan af Helmuth Lotti.

“Jeg er kun gået glip af to af hans koncerter. Ellers har jeg set ham hver gang, han har været her”, siger Inge.

“Nå, der har vi sandelig en fan, hva’?” svarer Hjorting muntert. Inge fortsætter: “Det er ikke lige som min søn. Han skal have det der trampe-musik”, og det griner de begge ad.

Da udsendelsen er færdig, er de gået et par minutter over tid, men det tager man ikke så tungt på dk4. En tilfreds producer tager kontakt til Hjortings øresnegl: “Tak Jørn, den er hjemme”.

 Print denne artikel