Konferencens vildeste duel: DR vs. JP


Duel mellem DR chef Kenneth Plummer og JP-chefredaktør Jørn Mikkelsen med Kurt Strand som moderator.
Kurt Strand: Kan I nævne mig noget DR og JP har sat på dagsordenen her i løbet af denne uge?
Plummer og Mikkelsen: “Hmmmmmmm….”
Lidt efter svarer Plummer: “Jeg har ikke været i Danmark hele sidste uge såååå.”
Mikkelsen er stadig blank.
Kurt Strand: “Skal Plummer have flere licenspenge?”
Plummer er nu på vej ind i kampen. Han svarer: “Ja. Pengene skal bruges til at styrke lokal og global tv-dækning, tv-drama, ny teknologi.”
Mikkelsen sover stadig (åbenbart): “DR skal ikke have flere licenspenge. Ikke så længe de producerer tv, der ligner Tv3’s.”
Kurt Strand: “Jørn Mikkelsen, hvilke programmer er det så DR skal holde op med at lave?”
Mikkelsen tænker. Og tænker. Og giver så op men fremhæver i stedet DR’s nye kanal, DR K.
Plummer kigger opgivende på Mikkelsen: “Jamen, det er jo en nichekanal.”
Mikkelsen: “Jo, men øh. Jo men øh….” tøver og fortsætter “DR1’s programmer ligner Tv3’s.”
Plummer er kørt i stilling: “DR1 skal jo ramme så bredt som muligt. Men det er forkert at sammenligne DR1’s programmer med Tv3’s. Ved du overhovede, hvem Tv3’s målgruppe er?”
Mikkelsen: “Øøøøh”.
Plummer: “Det er en ung målgruppe, de forsøger at ramme.”
Mikkelsen: “Ja okay… Men for at vende tilbage til det med støttepenge til mediebranchen. Hvorfor kun give penge til mediebrancen og ikke til bilbranchen?”
- Sådan vinder man en svær duel: Træk bilkortet, det virker hver gang.








