Fremtidens journalist
Medievaerk har tilbragt en hel dag på CSS i selskab med nogle af medieverdenens mest fremtrædende personligheder ved Ræsons Årskonference, hvor der blev diskuteret medier, net og politik. Ét af de indslag der fik mig til at spærre ørene ekstra meget op, var et indslag, hvor DJH’s rektor Anne-Marie Dohm, RUC’s chef for journalistuddannelsen, Mark Blach-Ørsten samt Susanne Hegelund, chef for Tv-avisen skulle de give deres bud på, hvad fremtidens journalist er for en størrelse.
Der var ingen af dem, der var i tvivl om at de journalister, der bliver spyttet ud af Danmarks Journalisthøjskole, RUC og SDU alle bør være fleksible og i stand til at kunne operere på flere platforme. Og Blach-Ørsten lagde selvfølgelig, i kraft af RUCs tværfaglige fokus, vægt på at en god journalist nu er i stand til at operere på tværs af forskellige vidensfelter, hvilket virker ganske ideelt. Det er dog påfaldende at spørge sig selv, om fremtidens tværfaglige journalister nogensinde vil få brugt al den viden, når det allerede nu viser sig, at de fleste journalister ikke har tid til at gå i dybden med noget som helst fordi nyhedsgryden hele tiden skal holdes i kog. Og nyhedsstrømmen skal med sikkerhed flyde endnu hurtigere i fremtiden. Susanne Hegelund tilføjede senere i diskussionen, hvor vigtigt det var, at journalisterne kunne ”tage en kop kaffe med samfundets aktører” (hvis de så bare havde tid til den kop kaffe!). Det er meget at bede fremtidens journalist om både at kunne operere på alle platformer, drikke kaffe med samfundets aktører samt have en stor tværfaglig viden med mindre fremtidens journalist skal være på arbejde alle døgnets 24 timer. Jeg tænker bare, hvorfor vender man ikke blikket mod vest til USA, hvor man længe har inddraget citizen journalists i kampen om altid at være med, der hvor det sker. Så kan borgerjournalisterne opsnappe krusninger i overfladen, mens de uddannede tværfaglige journalister har mulighed for rent faktisk at tage den føromtalte kop kaffe og samtidig gå i dybden med stoffet, der selvfølgelig er udøvet grundig kildekritik på (en anden ting journalister ikke har tid til i dag).
Pudsigt nok har hverken Blach-Ørsten eller Dohm tillid til de nuværende mediehuse, og de forbereder derfor de studerende på selv at skulle skabe egne medier ved at sætte entrepreneurship på skemaet. Men er mediehusene anno 2009 tabt på gulvet? Kræver det ikke bare, at man begynder at åbne øjnene mere for brugerne som potentielle hjælpere til at afdække den evige strøm af petitstof, så de uddannede journalister kan fordybe sig i store spørgsmål? For at citere en anden af dagens talere, entreprenør og partner i konsulentfirmaet Wemind, Jacob Bøtter: ‘Jeg ville faktisk stole mere på en sms fra en ven om at en bombe er sprunget på Rådhuspladsen, end på en artikel fra en etableret netavis med samme besked.’ Nutidens uddannede journalister har ingen tid til fordybning og ingen tid til at tjekke kilder - men man kan forsøge at give fremtidens journalister lidt mere af begge ved at inddrage kompetente brugere i nyhedsproduktionen i de etablerede medier.
