DR K – the new old black
DR’s kulturradikale medarbejdere har med garanti ventet i årevis på, at DR ville få en kanal som DR K, der viser cremen af mange års visuelle kulturprodukter.
Og der kredses for at tilfredsstille så mange forskellige smagstyper som muligt, dog stadig inden for et snævert intellektuelt segment.
Lørdag d. 1. november – Marc Jacobs og Louis Vuitton. En dokumentarfilm om modens Wunderkind Marc Jacobs’ liv som kunstnerisk chef for det parisiske modehus Louis Vuitton. Design- og kunstkendere har siddet klistret til skærmen.
Hver fredag – ’Berlin Alexanderplatz’. Hvor mange gange har man ikke fået banket ind i hovedet, at Fassbinder og måske i særdeleshed ’Berlin Alexanderplatz’ er noget af det største der er sket for tysk filmhistorie.
Hver lørdag – Bollywood. Meget mere kulturradikalt kan det vist ikke blive! DR sender hermed en stor fuckfinger af sted til Pia K med budskabet om at Morten Korch og naturalistiske blomsterbilleder er ’so last year’ - og at karry og mavedans er vejen frem. Havde PH skullet lave en ny Danmarksfilm, så havde han uden tvivl gjort det til tonerne af hindimusik.
Kan de li’ østers?. 60er-krimiserie af én af nyradikalismens frontfigurer Panduro
11. november - About de souffle. Fransk nybølge af Godards fineste skuffe. Igen en fuckfinger til Pia.
8. november og 4. November - Que la bete meure + Le boucher. En lidt mindre fuckfinger fra Claude Chabrol til Pia.
5. november – Tosca. Operafilm har (måske med god grund) været overset i kulturbilledet. Marguerite Duras’ instruktørassistent Jacquots filmatisering af Puccinis storværk.
3. november – Sultanes del sur. Gangsterfilm, der for en gangs skyld ikke er amerikansk, men mexicansk.
DR K rammer kulturentusiaster lige i solar plexus med noget der - indtil nu - må siges, at opleves som en behagelig mavepuster af anderledes, nytænkende kulturprodukter, der formår at fodre både sanserne og intelligensen. På trods af at man kan finde mange af DR’s egne programmer som fx Kan De li’østers på Bonanza.
