Udtrykket ”bedre sent end aldrig” bør nok tages op til revision efter dette dobbelt-skriv om Lærkevej. Sammenkogningen af afsnit 3 og 4 har flere praktiske årsager. De seneste to uger har jeg været besat af KFC’s nye produkt, som for tiden afprøves udvalgte steder i USA. ”The Double Down” er en ærefrygtig sandwich, hvor man har udskiftet det traditionelle brød med to stykker KFC fried-chicken filet. Mellem disse panerede stykker kød-brød får man bacon, to slags ost og noget, der kaldes Colonel’s Sauce. Alt sammen kan fås med tilhørende pommesfritter og valgfri sodavand for bare $6,99/kr. 35. Denne galionsfigur for hjertestop-fremkaldende fastfood virkede som en perfekt pendant til to afsnit af Lærkevej. (Min anden årsag er bekvemt dovenskab, men det er vel også hovedårsagen til at vælge fastfood til at begynde med).

Første møde med Lærkevej var bestemt ikke positivt, men jeg var havde dog smårosende tanker om æstetikken, bl.a. den passende stiliserede intro. Anden omgang med introen var ikke ligeså begejstret – tværtimod. Stiliseringen mindede ikke længere om en fordansket Wisteria Lane, men den lignede nu snarere en reklame for vaskemiddel, hvor de hvide lagener danser i vinden fra deres plads på tørresnoren. Fokuset flyttede sig fra billed- til lydsiden, hvor temamelodien på en god dag lyder som et 2. rangs venstrehåndsarbejde af Fuzzy. Det 3. afsnit, ”Alle hemmeligheder har en nabo”, skulle altså levere langt over evne, for at denne blogger overhovedet ville overveje positive ord. Jeg kunne ikke have taget mere fejl.

I åbningsscenen er Elizabeth (Søs Egelind) til den lokale læge, Astrid. Hun giver udtryk en masse skavanker, som viser sig at være ren hypokondri. Lægen anbefaler hende at tage til et møde for anonyme alkoholikere. Alle der havde set promoerne for dette afsnit, bl.a. den der blev vist 1 minut før afsnittet gik i gang, ville vide at Elizabeth ville skulle deltage i et møde for alkoholikere. Hvis man sidder med denne viden, er det mig uklart, hvor denne scene ellers skulle være underholdende eller spændende? Det skulle ikke være eneste tilfælde af promo-spoilers i dette afsnit.

Aftenens andet hovedplot handlede om vejens blotter. Den søde tilflytter pige, Mathilde, er kommet i dårligt selskab med Trine, som hver eneste scene ryger og drikker, eller er overgribende overfor andre. At dømme efter seriens narrative tankegang burde Trine nok også deltage i AA, men hun er jo bare et typisk dansk barn, der overskrider de ”ikke mere end 5”. Sammen med to drenge sætter pigerne sig for at afsløre blotteren. Men hvordan? Mastermind-forfatterne bag Lærkevej, der tidligere udtænkte den storslåede arsenikforgiftning, finder denne gang på følgende plan: Mathilde får ham til at blotte sig, mens de andre i skjul ligger klar med et kamera! Er denne serie i virkeligheden skrevet til obskøne børn, der ikke har læseevnerne til at kunne komme gennem et Anders And-blad?

Endelig fik newcomers at vide, hvem den døde mand i første afsnit var, og hvorfor de tre søskende måtte flytte/flygte til Lærkevej. De har skudt ham, og han ligger begravet i deres have. Desuden er frisøren Monica forelsket i restauratøren Andreas, og hendes søde datter har ingen venner, fordi hun har måtte springe to klassetrin over. Sidste detalje er ren nonsens, eftersom den mor er borderline retarderet, og selv hvis man på magisk vis producerede en elite-sædblanding af Barack Obama, George Clooney og Jesus, så ville det reproduktionelle resultat ikke blive meget bedre end gennemsnitlig.

Et andet nonsens aspekt er Kim, Henrik Prips utilpassede og undertrykte kontorrotte, der ridsede lakken på chefens bil (og opdagede at chefen havde set ham gøre det). I 3. afsnit indleder chefen med at udspørge Kim om han ved, hvem der har ridset lakken, og chefen forsikrer oven i købet Kim om, at han nok skal finde ud af, hvem der gjorde det. Sagen er, at chefen ved det, men seeren ved også, at han ved det. Hvem skal han finde ud af det for? Det giver ingen mening, men dertil er det også ulogisk, at Kim er upopulær. Han er det mest normale menneske, der siger og gør normale ting, men åbenbart finder alle på Lærkevej og omegn det meget upassende og asocialt.

Elizabeths AA-plot går galt, fordi hun spiser chokolade, fortæller irrelevante historier og generelt ikke kan indrømme, at hun er alkoholiker. Med den sølle mængde alkohol man har set Søs Egelind indtage i løbet af serien, blev jeg selv i tvivl om, at hun var alkoholiker. Også Mathilde og Trines blotter-blottelse fejler, fordi manden i trenchcoaten ikke blotter sig for dem, og der hersker tvivl om, hvorvidt han egentlig er en blotter. Men hvis man igen havde set promoen, ville man også vide, at blotteren på et tidspunkt ville blotte sig for Elizabeth, og i samme scene skulle hun indrømme for ham – og for sig selv – at hun er alkoholiker. Dette var afsnittets sidste scene og klimaks. Et ødelagt surpriseparty på en 80-års fødselsdag.

En Lærkevej-udmattelse ramte mig, formentlig tilsvarende tredje bid af The Double Down, og jeg missede at se hele 4. afsnit, til fordel for at se det fantastiske 3. afsnit af Forbrydelsen II (for at fortsætte mad-analogien: Forbrydelsen var min læskende Mountain Dew). Jeg nåede dog, at se de sidste tyve minutter af Lærkevej, afsnit 4. Det var næsten en glædelig overraskelse.

Kim er på teambuilding-tur, og her transcenderer kollegaerne kritik, og det bliver decideret mobning. Den sidste scene er endnu et uoverraskende overraskelsesmoment, hvor Kim skubber sin chef ud over en skrænt. Fra begyndelsen af denne scene er det tydeligt, at den fulde og modbydelige chef vil falde. I øvrigt må denne skrænt, dømmende efter hans Looney Tunes-råb, være det højeste punkt i Europa.

Frisøren Monica erklærede forrige afsnit sin ugengældte kærlighed for restauratøren Andreas. I dette afsnit er hun pludseligt jaloux på den ældste tilflytter-søster, Kathrine, der stadig prøver at arrangere en cateringaftale med netop Andreas. Monica prøver at sabotere aftalen ved at give Kathrine et gratis klip – og skriggule hårfarvnings striber. Men det fejler alligevel, og hun kan spionerende overvære Kathrine og Andreas kysse hinanden. Denne scene løftede afsnittet lidt, for den vanvittige frisør forsøger at standse det passionerede par ved at aktivere brandalarmssprinklerne, men de fortsætter ugeneret deres ”snogging”, alt imens de smukt gennemvædes i sprinklervand.

The Double Down er sikkert ikke fuldkommen uden Colonel’s Sauce, og et afsnit af Lærkevej er ikke komplet uden en Olsen Banden’sk masterplan, og Monica giver ikke op så let. Afsluttende sætter hun sin datters nyerhvervede rotter løs i Andreas’ køkken og ringer til ”dem-man-skal-ringe-til,-hvis-man-har-set-en-rotte-på-en-restaurant”.

Vurdering: F / D+

Overvejelser, observationer og citater:

• ”Potatoe, tomatoe”
• ”Det skulle ikke undre mig, hvis Mathilde tænder helt vildt på social arv”
• ”Har du fået sex?”
• ”Ok, så du har ikke fået sex. Du har givet sex”
• Hårdnakket statement: 3. afsnit var det dårligste stykke dansk fjernsyn nogensinde!
• Jeg er stadig meget spændt på en dag at smage The Double Down
• Søren Spanning kommer hen, for blot at gå igen. Er det en rolle eller en gimmick, at han er med?
  

 Print denne artikel