Da Lærkevej havde premiere sidste uge var pressens modtagelse mildest talt blandet. Mest i øjenfaldende var Politikens nådesløse 1 hjerte-anmeldelse i kontrast til Berlingskes 5 stjerner. Kunne dette betyde, at Lærkevej skulle blive den nye ”Jæger”, som ville splitte nationen? Min ubarmhjertige redaktør, kaptajn Holm Pedersen, sendte mig ind i kampen, og som patriotisk blogger måtte jeg med blandede følelser tjene min værnepligt.

Skrækscenariet var, at Lærkevej ikke ville være ”så dårlig den var god” – som har været succesen for 2900 Happiness – men i stedet bare ”dårlig-dårlig”. Desværre havde TV2’s nye serie ikke umiddelbart en Peter Reichhardt-lignende trumf i ærmet, men man er jo blevet overrasket før (igen – 2900 Happiness). Ville jeg kunne fortsætte med at dække serien uge efter uge, hvis 2. afsnit – ”Før bryllupet” – var ”dårlig-dårlig”?

Hvad var der så sket i sidste uges afsnit af Lærkevej? Den 30 sekunder lange opsummering hjalp ikke meget: Tre mennesker flytter ind på Lærkevej; de er søskende, og sladderen i kvarteret begynder at løbe. Er de indvandrere? Jehovas vidner? Osama bin-Laden forklædt som tre forskellige mennesker? Desuden findes en mand død, og Henrik Prips hund er syg og lugter, så hans kone forgifter den – og den dør. De nyindflyttede mistænkes, og Henrik Prip smadrer deres bil. Og Søs Egelind spiller vist seriens hovedrolle. Og endelig et kort citat inden 2. afsnit starter: ”Vi ordner selv vores problemer på Lærkevej. Men ikke med økser”. Forvirringen er total, og så går vi i gang!

”Før brylluppet” åbner i køkkenet hos de tre søskende. Den ældste søster har en idé, som hun præsenterer for sin jævnaldrende bror og den yngre teenagesøster. Hun synes, de skal starte et cateringselskab, men broderen – som ikke kan stoppe med at snakke om sin Michelin-stjerne – synes ikke, det er en så hot idé, siden de er på flugt (åh-åååh!).

Aftenens hovedplot går i gang, da Søs Egelind får besøg af sin eksmand og deres fælles datter. Nedslået fortæller datteren, at hendes bryllup må aflyses, fordi cateringselskabet har måtte melde fra. Den drikfældige Egelind er jaloux på eksmanden og datterens tætte forhold, så hun påtager sig opgaven at finde en erstatning for cateringen.

Disse to scener var så to-the-point, at der kun manglede en el-pære, der blev tændt over søsterens hoved, inden hun fortalte om sin lyse idé, og et forklarende flashback i Egelind-scenen, hvor seeren kunne blive mindet om, at genboerne netop havde talt om at starte et cateringselskab.

I aftenens b-plot følger man den tragiske historie om hunde-enkemanden, Henrik Prip, og hans hunde-morder gynækolog-kone. Udover at være i dyb sorg efter at have mistet sin hund, så har Prip også fået problemer på sit job. Konen tumler med de moralske skrupler, hvorvidt hun skal fortælle sandheden om hundens død. Det ender med, at Prip ridser lakken på chefens bil med sine nøgler, og hans kone kryber indrømmende til korset og køber en ny hund. Topunderholdning, eller hva’?

Til brylluppet har Egelind besluttet sig for at forgifte et stykke af bryllupskagen med arsenik (i tilfælde af du ikke havde gættet det, så er maden leveret af Michelin-stjerne genboen og hans to søskende).  Målet er at ramme eksmandens nye, smukke og yngre kone, således at han igen bliver interesseret i Egelind. Udover at det er endnu et af Lærkevejs håbløse Desperate Housewives-ripoffs, er det også en af de tåbeligste planer nogensinde. Det ender selvfølgelig galt, i det arsenikkagen bliver delt mellem eksmanden, brudgommen og bruden, som alle bliver ramt af alvorlige maveproblemer – midt under brudens tale (lol, rofl, hi-laaa-rious!).

Æstetisk er Lærkevej langt flottere end den sammenlignelige 2900 Happiness, men denne ene kvalitet løfter ikke niveauet over en dansk fattigmandsudgave af Desperate Housewives, hvor man ikke kunne være mindre interesseret i karaktererne og ikke kunne sidde mere stille under de anstrengte jokes. ”Før brylluppet” var dårlig-dårlig, men jeg vil alligevel følge med næste uge, for at se om de enkelte antydninger af ”så dårlig det er godt”-potentiale endelig springer ud. Det var jo først i 2. sæson, at Jan Erik von Bech blomstrede i fuld flor og blev til en smuk svane.

Vurdering: D-

Overvejelser, observationer og citater:

• ”Jeg har planlagt det her bryllup i 10 år”
• ”Jeg har sgu set friskere fisk på kalkmalerier” – Michelin-kokken har talt, men hvad betyder det?
• ”Min far, han ligner en gammel ostemad”
• ”Jeg ved, hvad jeg ville gøre: Arsenik!”
• ”Vi leger narkomaner”
• Når der står ”chefen” på en nummerplade, så er det chefens bil.
• Jeg kan godt lide Søren Spanning som skuespiller, så jeg ser frem til at se, hvad der sker med hans øksebærende, høneslagtende karakter, som mildest talt var fraværende i aftenens afsnit.
• Og hvorfor insisterer de på at lade så mange biroller medvirke i en enkelt scene, f.eks. Søren Spanning, hvor forvirringen skærpes frem for interessen? Kunne disse scener virkelig ikke være med i næste afsnit?
• Den døde mand fra 1. afsnit hørte man intet til i “Før brylluppet”, men præcis som med alt andet i afsnittet, var jeg også ret ligeglad.
• Næste gang i Lærkevej: Søs Egelind deltager i møde for Anonyme Alkoholikere (det får en til at genoverveje, om man virkelig vil følge med)

 Print denne artikel