The great pond/The Atlantic Ocean

Yours truly var også med på sidste uges tv-festival. Inden for et par timer rejste jeg fra BBC til Sunny California med alle frynsegoderne som business class byder på.

Briternes Michael Moore

Min første færd i det selvkongratulerende forum var et foredrag med Louis Theroux, den karismatiske og begavede instruktør bag nogle af de mest interessante tv-dokumentarer i vores samtid.

Theroux beskæftiger sig hovedsagligt med atypiske og utiltalende cases, bl.a. America’s Most Hated Family, hvor han fulgte en normalt udseende amerikansk familie, som dog var med i en højst usædvanlig sekt. I denne stærkt topstyrede sekt består medlemmernes pligt i at stå på gadehjørner med skilte, der forbander alt fra bøsser og militærfolk til svenskere (fordi de tillader homoægteskab!). Blandt højdepunkterne er øjeblikket da den yngste søn (10-12 år) får kastet en milkshake i hovedet af en forbipasserende, men det der gjorde det største indtryk var slutningen på dokumentaren, hvor den kønne og fornuftige teenagedatter på tomandshånd med Theroux brød sammen over følelsen af at gå glip af de spændende ”normale” teenageoplevelser, såsom biografdates og årsbal.

Til selve foredraget blev jeg overrasket over småting, men selve indsigten i Louis Therouxs verden udeblev desværre. De to første overraskelser var vældigt umiddelbare:

  1. Louis Theroux havde ladet skægget stå 1 uge +
  2. Spotlyset på scenen var undladt mod Theroux og i stedet var den eneste belyste person på scenen moderater Palle Strøm

Moderater Strøm gjorde desværre en dyd ud af at gennemgå hele Therouxs familie, fordi det måske skulle have en relevans. Relevansen blev aldrig klar, men vi fandt ud af, at far-Theroux var amerikansk forfatter, bror-Theroux var også dokumentar-mager, og fætter-Theroux var filmstjernen Justin fra bl.a. American Psycho, Mulholland Dr. og Charlie’s Angels: Full Throttle.

Reality-tv’ets Meryl Streep

Fra den britiske charme – som i samspil med skægget fik mig til at forveksle Louis Theroux med George Michael et par gange – tog jeg over til en session med den in-your-face charmerende amerikaner Adam DiVello, skaberen bag reality-serierne The Hills og efterfølgeren The City.

For The Hills-novicer som undertegnede indledtes foredraget med en sammenklippet gennemgang af de første fem sæsoner. Kort sagt kunne man ikke blive andet end interesseret i den alternative produktion. Umiddelbart har man svært ved at tro, at det er en virkelig reality-serie, pga. det fiktionsagtige kameraarbejde og de ekstreme karakterer og deres narrativt perfekte udvikling over sæsonerne. DiVello fik hurtigt bragt alle de kritiske spørgsmål til skamme med en overbevisende forvisning om, at det alle medvirkende levede deres virkelige liv foran kameraerne – selv karakteren JustinBobby, som også i virkeligheden går under navnet JustinBobby (”This guy’s just too good to be true. I gotta get him in”, huskede DiVello). De danske tv-producenter iblandt publikum fik også en større mavepuster, da DiVello talte om det imponerende omfattende pre-produktionsarbejde og klippeprocessen (ca. 16 ugers i klipperummet pr. afsnit). Men Divelos alvorligste argumentation for seriens succes var den vellykkede casting, hvor han fastslog, at Lauren var reality-tv’et Meryl Streep.

Afslutningsvis fik vi en smagsprøve på den kommende The Hills-sæson, hvor DiVello kunne afsløre, at en karakter ville komme på afvænning. Jeg kom til at tænke på Ed Harris’ producer i The Truman Show: ”Cue the sun!”

Meryl Streep

Meryl Streep

Del denne artikel:
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • Technorati
  • TwitThis

Skriv kommentar

Om denne artikel

Relaterede artikler

  1. DR K – the new old black DR’s kulturradikale medarbejdere har med garanti ventet i årevis...
  2. ANTM vs. ANBC Stjålen side fra en ANTM fans dagbog om den potentielle...
  3. Der var så dejligt ude på landet og det var der. Der er nu noget virkeligt fedt ved Bonde Søger Brud....
  4. Kaare Sand som Dr. Love Har man sagt A må man også sige B,...
  5. Verbal intervaltræning I går modtager jeg en af de bedste mails...