Sommeren er over os. Det danske vejr har tilbudt rigelig med tid til at blive opdateret på eventuelle mangler inden for tv-fladen. Efter en veloverstået Lost femte sæson (og hvilken sæson, btw!), så var min eneste anden plan for sommeren at få set The Wire. Og selvom medievaerk endnu ikke er kommet ud af sin sommerhi eller koma – who knows, really – og jeg kun lige har fået færdiggjort første sæson, kan jeg ikke holde mine fingre fra bloggen. The Wire er simpelthen for godt.

Den fem sæsoner lange serie (2002-2008) handler kort fortalt om det kriminelle miljø i Baltimore og bekæmpelsen af samme. På overfladen kan man antage The Wire for at være en politiserie i dur med f.eks. Law & Order eller CSI, men man skal ikke se med længe før overvældelsen indtræffer. (Følgende tanker er ikke nye, og derfor holder jeg mig bevidst til tomme og vidtdækkende ord. For skulle jeg dybdegående begynde at beskrive, på hvilke punkter The Wire udmærker sig, så ville det både blive et uendeligt blogindlæg, og min stakkels sommerhjerne ville nedsmelte). Først og fremmest er byen Baltimore ikke tilfældigt valgt. Det er en af de mest kriminelle byer i hele USA med omkring 300 mord pr. år ud af omkring 600.000 indbyggere. Med dette udgangspunkt har skaberen, David Simon, valgt at tegne et stærkt, og dog subtilt, billede af den amerikanske samfundstilstand post-9/11. Dertil – udover at det er den bedste ting på tv nogensinde – er alle karakterer realistiske og engagerende, og det til trods for at man bliver præsenteret for et persongalleri, der spænder fra narkomisbrugeren, gadepusherne og narkohajerne til gadeplanspoliti, efterforskningsstyrken, politiadministrationen til borgmesteren, advokaterne, dommerne og senatorerne. Og har man til sidst en beskidt appetit efter noget mere CSI-plot-agtigt, så kan The Wire også stille den sult. (Fuck me! Det er allerede blevet en halvlang beskrivelse). Skuespillet er godt, og instruktionen og det tekniske arbejde er uprætentiøst men langt fra uinteressant.

Okay, glem alt hvad jeg sagde om bedste ting på tv nogensinde. The Wire er formentlig en af de bedste ting nogensinde. Jeg bringer (næsten) uden tøven serien op i kategori med Shakespeare, Sonic Youth, hula-hop-ringen og Coca-Cola. U shud see this!

Gadeplanspushere diskuterer karriereforløbet for manden der opfandt McNuggets

Betjentene McNulty og Bunk excellerer i deres afhøringsmetoder

”Come at the king, best not miss” – Omar is the bomb

For tiden bliver The Wire sendt på TV2 hver mandag nat med vekslende sendetider (omkring kl. 2.15). Den kan selvfølgelig også streames online, men jeg anbefaler det ikke, fordi meget går tabt i oversættelsen grundet den tvivlsomme streaming kvalitet (f.eks. ghettosprog og bureaukrati-lingo). Selv erhvervede jeg for nylig hele første sæson på dvd i TP Musik til 100 kroner. Denne og de andre sæsoner kan skaffes til nogenlunde samme pris via forskellige onlinebutiker (bl.a. Amazon.co.uk og Play.com).

Hidden bonustrack:
M.I.A. har sammen med Blagstarr lavet et bumping hit ud fra seriens titelmelodi, ”Way Down in the Hole”. Et nummer oprindeligt af Tom Waits, men hvor der sæsonerne imellem bliver vekslet mellem artisterne, der fremfører det.
M.I.A./Blaqstarr - Way Down in the Hole (Save ur Soul)

 Print denne artikel