Noblesse oblige. Min evigt dårlige samvittighed har mindet mig om, at jeg skylder en opfølgning på mit forrige indlæg. Deri noterede jeg, at vi alle kunne håbe på, at det blev i år, at musikken sejrede (dvs. Brinck vandt MGP). Nu er spændingen forløst, og vi ved, at det bestemt ikke blev i år musikken sejrede (ja Norge, jeg kigger på dig). Ærlig talt havde det heller ikke været en sejr for musikken, hvis Brinck havde vundet. Men sådan er MGP.

Til gengæld har Brincks nederlag i den europæiske sangkonkurrence været et endnu større nederlag for værterne på Aften showet og Go’ Morgen- og Aften Danmark. Eller med andre ord: En succes for seerne. De stakkels/heldige værter har nemlig skulle interviewe et sjældent indebrændt og forurettet menneske. Siden MGP har Brinck legemliggjort ’bitterhed’ i fuld offentlighed. Her er et par bittert erfarede lektioner, som næste års danske repræsentant kan tage ved lære af:

1. Selvom man (Brinck) synes, at man er bedre end en 13. plads betyder det ikke, at man nødvendigvis placeres bedre end en 13. plads.
2. En sang, der er så kompliceret, at man skal høre den flere gange, før den fænger, kan have problemer i MGP (også selvom man synes, sangen er bedre end en 13. plads).
3. At Ronan Keating er co-sangskriver sikrer ikke én sejren.
4. Sverige stemmer ikke på Danmark, blot fordi vi er geografiske naboer.
5. På trods af almindelig overbevisning så fungerer sensationseffekter som glimmertøj, spetakelshows og letpåklædte piger rent faktisk i MGP.
6. Sender Ronan Keating dig en SMS efter MGP, betyder det ikke nødvendigvis, at du vandt.

Hvis du ønsker flere lektioner, så søg efter Brinck. Gennem sine tænder hvæser han bitterhed, som var det perler på en snor. Noblesse oblige - tro om igen.

Brinck, Believe Again

 Print denne artikel