Folkets Ting
(Denne post er skrevet af Michael Friis der også har lavet Folkets Ting, du skal derfor ikke tro på noget af det han siger)
Folketingets hjemmeside indeholder alle love, alle taler fra talerstolen og alle afstemninger der kommer ud Christiansborg. Desværre er hjemmesiden ældgammel, utrolig dårlig organiseret og giver værst af alt ikke borgerne mulighed for at deltage i debatten via Internettet. Der er godt nok en ny hjemmeside på vej (der skulle have været klar sidste år), men denne skribent har ikke store forhåbninger for at den kommer til at indeholde borgerinddragene web-2.0 elementer.
Hvad gør en politisk interesseret programmør så? Han scraper selvfølgelig alle oplysningerne og laver en bedre side der giver borgerne mulighed for at kommentere paragraffer og taler og for at stemme på love. Du kan se resultatet på Folkets Ting. Der følger en blog med hvor vi diskuterer udviklingen og ideer til nye features.










Spændende initiativ.
Jeg har selv gennem mange år arbejdet med et initiativ kaldet ASPEKTRUM (www.aspektrum.dk)
Vi er enige om at der er store perspektiver i at inddrage folk i den politiske debat via internettet.
Jeg har udviklet på programmellet gennem mange år uden anden støtte end en mindre sum fra Folketingets Teknologiudvalg.
Studerende fra Ingeniørhøjskolen har hjulpet mig, men da de slutter efter et semester er det aldrig lykkedes for dem at få programmet helt færdig.
Det lykkedes mig for et par år siden at få et møde med Margot Walström, som er EU systemets nr. 2 og ansvarlig for kommunikationen med borgerne. Mødet forløb særdeles godt, men kastede ingen penge af sig.