Eksperimental eksperiment
En af fordelene ved at tage på udveksling til et andet og større universitet er udbuddet af fag. Udbuddet er anderledes, og der er mere at vælge imellem (bare for at understrege det åbenlyse), og jeg kan kun sige: Fingrene i fadet!
Jeg var oprindeligt optaget på York Faculty of Arts, men blev af mystiske årsager kontaktet af Faculty of Fine Arts, som troede og mente, at jeg var under deres ‘varetægt’. Sært: fordi det internationale kontor på stedet har mig stående som indskrevet på Arts; fordi Fine Arts ikke optager udvekslingsstuderende; og ikke mindst også fordi jeg slet ikke har søgt ind på Fine Arts. Efter fem måneders forundring ved jeg stadig ikke om jeg tilhører det ene eller det andet fakultet.
Til al held besluttede jeg mig for at udnytte chancen og tage så mange Fine Arts fag som muligt. Det skal siges at ingen nogensinde har forbudt mig at søge fag på andre fakulteter end Arts, men med Fine Arts’ umiddelbare udvekslingsfobi i baghovedet følte jeg, at det var forbudt område. Men til kommende York studerende: det skal man ikke bryde sig om! Jeg takker universitetets mangel på struktur, for at lade mig erfare dette. I stedet for fag som ‘Introduktion til sociologi’, ‘Tysk historie udtrykt i billeder’ og ‘Canadiske kommunikations regulativer’ ombestemte jeg mig til fag som ‘Kultur og kommunikation i urbane områder’, ‘Directors cinema: David Cronenberg’, ‘Hollywood nyt og gammelt’, ‘Virtuelle verdener’ og ikke mindst ‘Eksperimental film og Avantgarde Traditioner’. Sidstnævnte var lidt et skud fra hoften, men faget skød igen og slog benene væk under mig.
Indtil for tre måneder siden bestod min forståelse af eksperimental film af en smal række pre-1930′er mærkværdigheder. Herunder et par Bunuel’ske forstyrrelser så som den ‘Den Andalusiske Hund’, om hvilken de fleste cinefile nok har kendskab. Men hvor mange kender Stan Brakhage og ‘Window Water Baby Moving’? Eller Hollis Framptons ‘Nostalgia’? Til mængden der ikke kender disse værker og et hav af andre godter jeg ikke vil liste op her: you’re missing out on something big! Der er så meget mere til den eksperimentelle filmverden end jeg kunne have forstillet mig, og jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige: at det er virkelig interessant. Til tider sært og trættende, til andre indsigtsgivende og provokerende. Mange værker leger med mediet og modtageren på en sådan måde, at det bringer en hel ny forståelse af, hvad visuelle medier kan. På mange måder danner traditionen grundlag for nye trends inden for digital remixing, som foregår overalt på internettet og får større og større betydning set i forhold til den samlede mediekonsum. Måske vi kan lære af udviklingen inden for avantgarde og eksperimental film og sætte dem i perspektiv til nutidens masse-broadcast? Jeg kan kun sige, at mit eksperiment med at vælge nye fag og dermed eksperimentere med et fag om eksperimental film, har givet mig blod på tanden til at fortsætte som eksperimentator inden for den eksperimentelle medie verden.
Det giver mere mening end det umiddelbart ser ud til…
