Simple in Seattle
Efter at have tilbragt et år med overvejelser, ansøgninger, hovedet mod administrationsmuren, anskaffelse af obskure dokumenter (mæslingebevis) og mental forberedelse til living the american life, er jeg nu kun en flybillet og et visa fra min tur til Seattle, hvor jeg skal være udvekslingsstudent på University of Washington i et år.
Der er en del i min omgangskreds, der tror, at Seattle er endnu et ambitiøst projekt og en del af min grand master plan (som jeg virkelig ville ønske, jeg havde).
Nope.
Ville jeg have prestige havde jeg nok valgt Berkeley eller NYU, og networket det bedste, jeg har lært, hvis jeg var blevet optaget.
Ville jeg være backpacker endnu en gang, havde jeg nok søgt til Sydamerika eller Australien og lært at spille guitar, surfe eller snitte en didgeridoo.
Og ville jeg have glædet min mor, så havde jeg holdt mig inden for Europa, så hun kunne nå mig med et Ryan Air fly på mindre end to timer!
Hvorfor så Seattle?!
Well, jeg glæder mig til at sidde på min lokale Starbucks, drikke kaffe og fordybe mig i et stort tykt medieværk, mens regnen siler ned, et af Seattles utallige indiebands piver over livet i mine ører, og jeg overvejer at tage med quarterbacken til frat party, hvor dress code er en stor lilla sweater med skriften “I’m a Husky” og cocktailglassene er skiftet ud med røde college cups.
I’m that simple!
Dét lyder så fantastisk. Det lyder som om, du skal leve et år I en amerikansk ungdomsserie.
We love it!
Tag lige og øv dig på:
“I’m wanted, I’m hot. I’m everything you’re not. I’m pretty, I’m cool. I dominate this school.” inden du tager til the States. Sæt, de vil ha’ dig som cheerleader!
Jeg vil gerne lære at spille guitar, surfe og/eller snitte en didgeridoo.
Ja, ja Sofie. Jeg er i øjeblikket i skarpe forhandlinger med Ryan Air om en non-stop rute direkte til Seattle,0).