Idag — lørdag — blev Wolfram Alpha lanceret for de ederspændt ventende masser. Wolfram Alpha er de sidste par måneder blevet effektivt hypet i diverse online medier som den næste Google-killer. En hurtig test afslører at rygterne om Google’s snarlige død nok er overdrevne, men at der bestemt er tale om et meget imponerende produkt.

Google er som bekendt en søgemaskine: Gutterne i Californien har sendt robotter ud på Internettet og indekseret størstedelen af indholdet i et kæmpe arkiv. Når du indtaster en forespørgsel, kigger Google arkivet igennem og viser dig en liste med web sider der indeholder de ord du søgte efter. Wolfram Alpha er derimod en svarmaskine: Når du indtaster et spørgsmål, udgrunder systemet hvad det er du spørger om og præsenterer dig for et svar beregnet på baggrund af en kæmpe databank. Google er også i stand til at beregne visse svar, f.eks. 2 + 2, what’s the time in Boston, 100 DKK in USD eller what is the answer to life the universe and everything, men kommer hurtigt til kort.

Hvilke spørgsmål kan Wolfram Alpha så besvare? Man kan f.eks. få at vide hvordan vejret var i København den dag Anders Fogh Rasmussens blev født, og det uden først at skulle forbi Wikipedia for at finde ud af hvornår starutten blev født og derefter grave en eller anden vejrdatabase hos DMI igennem. I stedet spørger man blot “weather Anders Fogh Rasmussen Birthday Copenhagen Denmark” og der svares med temperatur, skydække og vindforhold for d. 26 januar 1953 akkompagneret af en hjælpsom graf der viser temperaturudviklingen for datoen frem til idag. (I parentes bemærket er skribenten klar over at AFR ikke blev født i København, men kom til verden i en stald på den Jyske Hede. Her blev han lagt i en krybbe og har lugtet af halm lige siden). Systemet kender også flyvehastigheden for en uladet europæisk svale og kan beregne den aktuelle position for den Internationale Rumstation på himlen. Hvad der skiller Wolfram Alpha ud fra lignende systemer er hvor relativt sikkert spørgsmål tolkes, den store databank der ligger til grund for svarene og så de gode (omend sommetider overnørdede) grafer og kort der illustrerer svar. Det anbefales den interesserede læser at kigge sitets eksempler igennem.

Med det sagt, er der dog også ret let at vælte systemet ved at skrive dårlig formulerede eller uklare spørgsmål eller ved at bruge begreber der ikke findes i Wolfram Alpha’s taxonomier. Fordi Wolfram Alpha insisterer på at finde et og netop et svar, må systemet opgive i tilfælde hvor Google kan returnere sider med hjælpsomme svar og evt. foreslå en mere specifik søgning.

Som nævnt i indledningen har Google nok ikke meget at frygte fra Wolfram Alpha. For visse fakta-baserede forespørgsler kunne siden dog være et brugbart alternativ til Wikipedia: At systemet er i stand til at forstå hvad der spørges om og derpå kan forme et specifikt svar vil ofte være praktisk, f.eks. hvis man gerne vil sammenligne ting. Derudover er det værd at dvæle ved Wolfram Alpha som datalogisk kraftpræstation. Dele af sitet bruger komponenter og koncepter fra Mathematica, et matematikprogram Stephen Wolfram (et certificeret geni der udgav sin første vidt citerede artikel om partikelfysik som 17 årig) og Wolfram Research har arbejdet på siden slutningen af 70′erne.

 Print denne artikel