Eliten har samlet sig på Twitter - det hastigt voksende sociale netværk - hvor man med kun 140 tegn skal komme med reflekterede indfald og helst også linke til noget intelligent. Velkommen til Twitterkratiet!

Med et look, der vækker minder om halvfemsernes modemdage og hvor det støvede e-mailemblem @ partout skal sættes foran ethvert profilnavn, er det svært at forestille sig, at det sociale medie Twitter har været webhipsternes yndlingslegetøj de sidste tre år.

Fra oprindeligt at være designet som en mobilservice er Twitter vokset til at blive et verdensomspændende broadcastmedie, der har gjort tech-glade mennesker kulrede og desuden twitterficeret det engelske sprog, så man nu taler om ‘Twittersville’ og ‘Twitterrific’. Ja, når journalister forsøger at surfe med på web-bølgen, kan de sågar finde på at lave ‘Twinterviews’.

I slutningen af sidste år udråbte blogger og skribent Paul Boutin i en artikel i det amerikanske magasin Wired Twitter til at være for 2008, hvad bloggen var for 2004, og med en vækst på over 1.382 procent sidste år ser det ud til, at Twitters succes fortsætter et stykke tid endnu. Men hvad er det ved Twitters simple beskedfunktion, der har mystificeret dets brugere? Og hvordan tweeter man sig egentlig ind i Twitterkratiet?

Ikke det nye Facebook
“Første gang jeg var på Twitter, følte jeg, at jeg var i en højlydt bar, hvor alle råbte og skreg og ingen hørte efter”. Sådan beskriver Julia Angwin (@JuliaAngwin), blogger og redaktør ved The Wall Street Journal, i et blogindlæg på WSJ.com sin første oplevelse med Twitter.

Twitter er et mikrobeskedsmedie, hvor brugeren har 140 tegn til at opdatere omverdenen om, hvad vedkommende laver, og er altså et slags forum for statusopdateringer. Præcis som vi kender det fra Facebook. Og så alligevel ikke.

Julia Angwin bemærker nemlig i samme blogindlæg, at man på Twitter har ‘followers’ i stedet for ‘friends’ og at man ikke skal regne med at få svar eller kommentarer til sine statusopdateringer, men kan blive ved med at råbe ud i intetheden eller henover bardisken. Ligesom designet vækker minder om tiden før web 2.0, er det interaktive element altså også svært at få øje på.

Netop derfor er det forkert, når Twitter fra tid til anden bliver karakteriseret som det nye Facebook eller kaldes for mikroblogging. Det mener Mark Jensen (@marks), BA-studerende i Information Management på CBS og én af de to arrangører bag det sociale Twitter-meet-up, Copenhagen Twestival (@cphtwestival), der løb af stablen i februar.

“På Twitter er det langt sværere at skabe sig et socialt netværk, og det interaktive element, som vi kender det fra bloggen og Facebook er sparsomt. På bloggen og Facebook har man mulighed for at kommentere et indlæg og så følge blogtråden og se andres kommentarer og eventuelt kommentere på dem. Sådan er det ikke på Twitter”, siger Mark Jensen.

Verdens største tænketank
Hver gang du logger ind på din profil spørger Twitter “What are you doing?”, men det er på flere måder noget misvisende for den aktivitet, der egentlig præger forummet, påpeger Mark Jensen.

“Med det nye design som Facebook lancerede i marts viste Zuckerberg og co., at de har taget Twitters succes med statusopdateringer til efterretning. Hvor de før stillede det samme spørgsmål som Twitter, spørger de i stedet om, hvad du tænker på. Og det er det, der er essensen af Twitter. Det er en slags losseplads for alle dine tanker”, forklarer Mark Jensen og påpeger samtidig, at i og med, at du har ‘followers’ i stedet for ‘friends’, så forpligter det ikke på samme måde at svare tilbage på sit netværks tanker, som det gør på Facebook.

Det lyder jo noget kedeligt og trivielt, hvis Twitter bare er mediet, hvor folk krænger deres hjerte ud. Og selvom Twitters præmis muligvis er, at det er en losseplads for tankerne, så er Twitterkratiets motiver og tweets da også noget mere velovervejede.

De gamle web 2.0-drenge, der tjente fyrsteligt på blogging, innovative ‘up and coming’ tech-hjerner, den kreative klasse, kendisser, mediemennesker, politikere med gode PR-folk og andre Very Important Persons har alle en aktiv Twitterprofil, og det er her, at begrebet ‘followers’ for alvor bliver interessant.

Modsat Facebook, hvor man først kan blive venner, når man har accepteret hinanden, kan man følge alle på Twitter.

“Derfor er det mere interessant, hvem du følger end hvem, der følger dig”, siger Mark Jensen, der i skrivende stund følger 411 mennesker, hvoraf en stor del af disse tweeters er meningsdannere inden for områder, der interesserer ham.

Derfor er Twitter også meget mere end bare statusopdateringer. Det er muligvis verdens bedste tænketank. For de er der alle sammen. Guruerne inden for ens personlige interessefelter. The leaders of the followers. Hvis de har nogen føling med den teknologiske evolution, selvfølgelig.

Journalistprofessor og blogger ved New York University, Jay Rosen (@jayrosen_nyu), der er én af disse sjakbajser i Twitterkratiet, har i forhold til andre sociale mediers ‘lifecasting’ beskrevet Twitter som ‘mindcasting’. I et interview til Los Angeles Times i marts i år, forklarer han, at Twitter er en form for håndplukket tipsnetværk, hvor man kan følge meningsdanneres tips og links til de bedste analyser, statistikker og intelligente meninger om alt.

Og det er netop derfor, man ikke behøver at være venner i virkeligheden. Man skal bare være interesseret.

Twitter-etikette
På trods af at Twitters digitale stalkernatur er uforpligtende, er der alligevel en række funktioner eller koder, der er værd at kende, hvis man vil være en god Twitter-socialité.

Først og fremmest gælder det om at signalere i sine tweets, at man ikke bare har fået en profil for at tjekke giraffen ud, men at man rent faktisk fortjener en plads i Twitterkratiet.

Når Jay Rosen mindcaster, linker han til interessante opinioner og nyheder om mediebranchen eller om journalistik - emner der interesserer ham - og det er et trick, der er værd at benytte sig af, hvis man ikke vil ende som en Twitter quitter.

Med servicen TinyURL kan man forkorte lange links og behøver ikke at spilde alle sine 140 tegn på selve linket, hvilket efterlader plads til at tilføje sine egne vise ord om, hvad det er man ønsker at dele med andre tweeters. Og har man tweetet rigtigt, starter en kædereaktion.

For hvis en ‘follower’ spotter, at du har linket til noget interessant, kan de vælge at re-tweete dine tanker, ved at sætte RT foran din profil og din tweet. Dermed bliver andre tweetere opmærksomme på din tweet og dine links og vælger måske også at følge dig, hvorved du får flere ‘followers’ og stiger i Twitterrang.

Mark Jensen er dog noget forbeholden ved at re-tweete andres tweets. “I stedet for at re-tweete, bør man omformulere andres tweets og henvise til deres links, og så kreditere dem med ‘via’. På den måde viser du, hvorfor du synes en anden tweeter har noget interessant at fortælle”, understreger han.

To Twitterbølger
Selvom Twitterbuzzet i øjeblikket er stort, og flere og flere ord får præfikset ‘Twit-’, skal vi dog ikke regne med, at se vores moster eller mormor på Twitter. De nøjes med at være på Facebook, mener Mark Jensen.

“Når det handler om sociale netværk, kommer brugerne typisk i tre bølger. Den første bølge er den hårde kerne, meningsdannerne og tech-nørderne. Efter dem kommer den anden bølge, hvor dem, der interesserer sig for teknologien er med, typisk unge mennesker. Og så er der resten. Dem, der bare lige skal se, hvad det hele drejer sig om. Det er den tredjebølge - Facebook-generationen med moster og mormor”, forklarer Mark Jensen og fortsætter:

“Vi står ved et grænsepunkt lige nu og den kommende tid vil vise, hvad Twitter bliver. Umiddelbart tror jeg, at Twitter kun kommer til at opleve to bølger. Der er ingen billeder, der er ‘followers’ og ikke ‘friends’ og der er faktisk kun 140 tegn til at fortælle om, hvordan det går familien i Jylland. Det gider moster eller mormor da ikke”.

@MedieStud: Twitter R cool stalkerfyldt bar, ikke FB. Mindcasting slår Lifecasting. Links styrer, RT: NO. R du Twitter quitter el. 2. bølge?

 Print denne artikel