Jeg har lige haft ferie! Så batterierne må siges at være full-loadede, hvilket også er ekstremt essentielt i skrivende stund, da den nærmeste fremtid byder på noget så gruopvækkende som timelange mundtlige fremlæggelser på fransk (!!!!) og vistnok en opgave om James Bond’s smoking og et andet dossier om en helt igennem besynderlig doku-fiktionsfilm om amatørskuespillere, der fremstiller den franske revolution i  en stil, der må karakteriseres som absolut skolekomedie. De to sidstnævnte er jeg faktisk ret forvirrede over.

For lige at knytte en sidste kommentar til min netop overståede og meget lykkeligt gennemlevede ferie, vil jeg lige pointere, at jeg samlet set har haft ferie i tre uger i løbet af de nu tre måneder, jeg har befundet mig her i Paris. Ikke værst – og igen fristes jeg til at sige, at de sgu’ nok alligevel har fat i den lange ende, de der parisere. Intet under, at de har spyttet så grotesk mange interessant tænkende individer ud med al den fritid!!

Til gengæld har jeg haft rigelig lejlighed til at udtænke, hvor de centrale forskelle findes mellem parisernes og københavnernes studieliv. Der er nemlig ganske mange: Første observation (der er meget hardcore at stifte bekendtskab med for en ung dansk studine, der maksimalt har et timeantal på studiet hver uge, der roughly svarer til timetallet i en almindelig franskmands nattesøvn ): Franskmænd kan tilsyneladende tænke intensivt og akademisk meget længe ad gangen i forhold til danskere, hvilket konkret udmønter sig i, at en tretimers undervisningsgang KUN brydes af én enkelt pause – vel at mærke efter de første godt og vel passerede to timer!!!! Av for den. Sikke meget kaffe, man kan nå at indtage inden timen går i gang.

Og Apropos kaffe, så er de uhyggeligt små – både på caféer og i automaten - så selvom prisen forekommer fordelagtig for selv den mest flade pengepung, så kommer kvantiteten lidt i vejen for købers følelse af at have gjort et scoop. Trés pétit, må man sige. Derfor skal der indtages flere kopper ad gangen inden undervisning, hvilket umiddelbart kan se både dramatisk og bizart ud, når man hæmningsløst og nærmest desperat slubrer den ene cafe au lait efter den anden i sig. For franskmænd indtager alt i minimale formater – undtagen undervisning.

Undervisningen er i det hele taget anderledes. Jeg ville i øjeblikket ønske, at jeg igennem min skolegang var blevet tvunget mere til at holde foredrag foran rigtig mange mennesker, for det er tilsyneladende en stor del af at læse hernede. Jeg ved godt, at nogle danskere besidder genet, der sikrer ro og langsom tale i sådanne situationer, men det er ikke mig, der er så heldig. Franskmændene er – selvom de helst ikke vil indrømme det – ret så skrappe til at snakke bevinget og med autoritet foran hele klasser, auditorier, ja endog folkemasser. Det har jeg for eksempel erfaret ved en af de mange generalforsamlinger, der har været afholdt i forbindelse med strejken. Her var der lange kødannelser foran talerstolen, da utallige protesterende studerende ville op foran det propfyldte auditorium og ytre sig om slagets gang. Det turde jeg ikke…

 Print denne artikel