Han gik fra at lave splatterfilm med en VHS-optager og sortere træ på Junckers til at springe gymnasiet over og læse om fransk nybølge på universitetet. I dag laver han film for nogle af landets største virksomheder - og så var der vidst også noget med en guldplade. Mød Kasper Vejlø Kristensen, manden bag Eyelight Productions. Foto: Maj Jeanne Renoux

“Det er sgu helt underligt at være på den anden side af kameraet”. Kasper Vejlø Kristensen kigger hen mod mig, og så tilbage på fotografen, der knipser de sidste billeder færdig. Vi er i Eyelight Productions lyse kontor med udsigt over Larsbjørnstræde i det allermest centrale København, og interviewet er netop slut.

Det er ham, Kasper, der nu i halvanden time har været på den anden side. Og selvom man til dagligt lever af at filme andre, kan det åbenbart være svært pludselig at stå i spotlyset, og tale om sig selv.

Kasper Vejlø Kristensen er egentlig det perfekte studieportræt. Han har læst Film- og Medievidenskab på universitetet, fik succes med sit eget produktionsselskab, Eyelight Productions og er nu selvstændig producer og instruktør. Kort sagt sidder han i den stol, mange mediestuderende drømmer om en dag at slå sig ned i. Men sådan ser han det ikke selv: “Jeg føler ikke, at jeg er endt et sted. Det er en del af en proces. Som et slags tog, der kører, og så hopper man af og på nogle gange”.

Så lad os hoppe med på toget og køre fra den første station.

Fra Roskilde til New York
Første stop i Kasper Vejlø Kristensens filmkarriere var teenageårene i slutfirsernes Roskilde. På et teaterstævne møder han Sune, der i dag er hans bedste ven, og sammen begynder de to drenge at eksperimentere med Kaspers stedfars videokamera. “Vi lavede nogle små splatterfilm, hvor vi skiftedes til at instruere, og hvor Sune var kameramand”, husker Kasper om de tidlige filmforsøg. Det var lang tid før digitale kameraer og High Definition, og redigeringen foregik ved at optage fra kameraet og ned på en VHS-maskine.

Op gennem 90erne laver de to venner massevis af film, men det er først omkring årtusindskiftet, at tanken om en dag at leve af det spirer frem hos Kasper. På det tidspunkt har han fået job på Junckers Industrier i Køge, men al den tid han ikke bruger ved samlebåndet, arbejder han og Sune på deres første rigtige low-budget spillefilm, ‘Nattens Engle’. “Filmen blev til, mens vi sorterede træ. Det var en enormt kreativ proces, da vi brugte hele dagen på at tænke over, hvad vi ville have med, og så filmede scenerne om natten”, fortæller Kasper.

‘Nattens Engle’ får premiere i Roskilde Bio i 1997, og filmen giver Kasper så meget blod på tanden, at han to år efter starter sit eget produktionsselskab, Eyelight Productions. “I de første fire år havde jeg jobs ved siden af. Jeg havde et par kunder, men det var ikke nok til, at jeg kunne leve af det”, husker han.

Men pludselig sker der noget, alle der arbejder med film drømmer om: “En dag stod der en amerikansk guldplade ude foran i min opgang. Det var en ret surrealistisk oplevelse”, fortæller Kasper om dagen dengang i 2004.

Guldpladen var en belønning for produktionen af rockbandet Dream Theaters koncert-dvd ‘Metropolis 2000: Live Scenes From New York’, som Kasper havde optaget nogle år forinden. “Jeg havde været fan af Dream Theater i mange år, og så skrev jeg en dag til dem og sagde, at jeg gerne ville lave en film med dem,” forklarer Kasper.

Den var Dream Theater med på. Kasper fik lov til at lave nogle sekvenser, som de viste på storskærme under koncerterne på deres verdensturne, og han blev desuden inviteret til deres koncert i New York, hvor de indspillede de ekstra sekvenser til DVD-udgivelsen.

På skolebænken
I årene efter New Yorker-turen arbejder Kasper som frivillig på Filmskolen. Planen har hele tiden været, at det er her, han en dag skal ind, når han har tilegnet sig nok praktisk erfaring. Men: “Jeg blev lidt forskrækket over, hvad det hele gik ud på. At man skulle vælge mellem at være instruktør, klipper eller kameramand”, fortæller Kasper, som var vant til at gøre det hele selv.

I stedet foreslår en ven ham at læse Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet - en tanke der dog ligger ret fjernt fra Kasper, der ikke engang har taget en gymnasial uddannelse. “Jeg kunne slet ikke forstille mig at skulle læse på universitetet. Jeg vidste jo godt, hvad jeg ville. Jeg ville lave film!”, forklarer han.

Men han forsøger sig alligevel, og får en dispensation for at søge på særlige vilkår. Med i sin kvote 2-ansøgning sender han udtalelser fra samtlige folk, han har arbejdet sammen med gennem tiden. Ansøgningen gik igennem, og i 2003 kan den tidligere træindustriarbejder hos Junckers kalde sig stud.mag på universitetet på Amager.

“Jeg følte, at nu skulle jeg virkelig vise, at man ikke behøver at have gået i gymnasiet for at gennemføre det her,” husker Kasper om starten på det akademiske liv. De mange år væk fra skolen havde dog kun haft en positiv effekt, og Kasper suger med stor begejstring til sig af undervisningen. “Jeg syntes med det samme, at alle fag var vildt spændende. Her fik jeg for første gang konkretiseret, hvorfor tingene fungerer, som de gør. Før havde jeg godt vidst det fungerede, men det havde været på intuitionen,” fortæller han.

Direktøren for det hele
Samtidig med at Kasper starter på universitetet, begynder virksomheden for alvor at tage fart, og kunderne der banker på Eyelight Productions dør bliver flere og større. Den foranstående bacheloropgave bliver derfor skiftet ud til fordel for et fuldtids-engagement som selvstændig. Kasper sørger dog ikke over, at han aldrig har fået papirer på den viden, han erhvervede på universitetet: “Det er ikke noget, jeg fortryder. Jeg har aldrig haft kunder, som har bedt om papirer på det, jeg kan,” siger han.

Tilbage på kontoret i Vestergade, hvor Kasper flyttede ind med Eyelight Productions i 2008. Det er her, han i dag holder møder med store kunder som Nordea, IBM og Kulturministeriet - kunder, som betaler godt, men som måske ikke lige er, hvad man forbinder med store filmkunstneriske udfordringer?

“Jeg har det fint med at lave film for store virksomheder. Jeg prostituerede mig selv for mange år siden, da jeg begyndte at lave bryllupsvideoer”, lyder det kontante svar fra Kasper, som dog stadig har sin favoritgenre: “Jeg ville da ønske, at musikvideoerne var det, der gav mest, i stedet for firmavideoerne, men sådan er det bare ikke.”

Men hvordan er det så egentlig at være direktør og selvstændig?

“Det er ikke rigtig noget, jeg har tænkt over. Kun lidt, da jeg fik mit kontor her. Så stod jeg pludselig med nogle store faste udgifter. Men jeg tænker ikke, at nu er jeg direktør for et firma. Det er stadig lysten, der driver værket”, lyder svaret fra Kasper.

I det hele taget tager Kasper alt det med at have eget firma ganske afslappet. Nogle gange arbejder han 20 timer om ugen, andre gange 70, men selvom det af og til er hårdt arbejde, så befinder han sig fint, der hvor han er lige nu. “Filosofien med at have mit eget var, at jeg så ville have tid til at prioritere det, jeg synes er vigtigt. Og et langt stykke hen af vejen bestemmer jeg selv, hvornår jeg vil arbejde,” siger Kasper, der derfor også helst undgår at kigge for langt ud i fremtiden, og i stedet forsøger at nyder nuet. “Jeg tager tingene lidt efter lidt. Sådan har det været ind til nu. Jeg har taget nogle kalkulerede chancer, og så er tingene kommet til mig”.

Og den filosofi ser ud til at have virket ganske godt for Kasper. Hvad der bliver næste stop på hans togtur, er derfor ikke til at sige. En BA-titel, endnu en stor kunde. Eller måske en ny guldplade til samlingen.

 Print denne artikel