Blogfesten, der begyndte i de tidlige web 2.0-dage er langt fra ovre. Den er faktisk kun lige begyndt, og det bliver sjovere og mere profitabelt at være med. medievaerk har kastet et blik på gæstelisten og taget en snak med Politikens 25-årige professionelle blogger, Ida Jeng.

Tiden hvor man opfattede bloggere som narcissistiske medieludere, der udleverer sig selv i jagten på femten minutters berømmelse er forbi. Let’s face it - med opkomsten af sociale medier som Facebook, MySpace og Twitter er udlevering blevet et udvandet begreb og narcissisme en folkelig dyd. Skærmjægerne har desuden forladt blogmediet til fordel for kontoer på YouTube og Vimeo, hvor de kun er et link fra øjeblikkelig berømmelse.

“I begyndelsen skulle vi alle have en blog. Man hypede blogs som et demokratiske medie, der gav alle muligheden for at være journalister, og forudså samtidig de traditionelle mediers fald”, siger Politikens interaktionsredaktør, Anders Emil Møller.

Sådan gik det alligevel ikke helt, og slet ikke herhjemme.

“Hvor man i USA har set eksempler på blogs som The Huffington Post, der succesfuldt har fungeret som et alternativt nyhedsmedie, så har de etablerede medier i Danmark været stærke”, siger han og fortsætter: “Det betyder ikke, at blogs er blevet irrelevante. Men kun de bedste overlever og de er typisk samlet hos de større medier”.

Den demokratiske blogbølge er altså udeblevet. I stedet er feltet blevet snævret ind og blogging er så småt ved at blive for de professionelle, og ikke mindst, en anerkendt del af mediebranchen med nye regler, målsætninger og profitable blogmodeller.

Kravene er skyhøje: Du skal være idérig, du skal skrive røven ud af bukserne, du skal være en reflekteret kommentator, og du skal kunne redigere som en professionel. Vigtigst af alt: Du skal være så underholdende, at læserne bliver ved med at komme tilbage.

Sådan oplever Ida Jeng, 25 år og professionel blogger hos Politiken, blogindustrien, som hun det seneste års tid har stiftet bekendtskab med.

“Mange af aviserne i Danmark har ubevidst udviklet en skabelon for, hvordan man blogger hos dem, så man når målsætningen om mange kommentarer”, siger Ida Jeng, der i starten af sin blogkarriere også bloggede på branchens præmisser.

“I begyndelsen følte jeg, at jeg skulle passe ind i denne her skabelon, hvor man helst skal være en sur, indigneret vred ung mand, og gerne provokere”, fortæller hun.

Køkkenfesten
Ida Jeng har altid interesseret sig for ulighed og klasseforskelle, så det faldt hende ikke svært at vælge omdebatterede emner til diskussion på sin blog, ‘Kosmopolit‘.

I de første seks måneder af sin tilværelse som professionel blogger kastede hun sig over historier med racisme, fattigdom og en dosis Muhammed-krise, og læserne var flittige til at kommentere.

“Jeg fik rigtig mange kommentarer, og det var det, der var målet”, fortæller Ida Jeng, men understreger samtidig, at debatten på hendes blog i begyndelsen var så hård, at hun mistede lysten til at blogge og overvejede at stoppe. “Det blev simpelthen for ubehageligt, at jeg kunne forvente kommentarer som ’skrid hjem, Niggersvin’, hver gang jeg åbnede min mail”.

Men er der én ting, Ida Jeng elsker, så er det at skrive. På servietter, i notesbøger og på bagsiden af konvolutter. Det var skrivelysten, som i første omgang førte hende til Politiken.

Under et arbejdsophold i New York begyndte hun på sin private blog at skrive om sine oplevelser i storbyen. Politiken blev opmærksom på bloggen og tilbød Ida Jeng at bruge avisen som blog-platform.

I stedet for at trække stikket ud af sin blog, besluttede Ida Jeng derfor at ændre tonen, gøre den mere sin egen - positiv og mindre kategorisk - og ikke mindst at blive ved med at skrive. “Jeg gik fra forbitret forsamlingshus til en god fest”, griner Ida Jeng.

Og det er sådan hun opfatter sin blog i dag. Som én af de der gode fester, der ender i køkkenet, hvor man får sagt lidt mere end man ellers ville om politik, om samfundet, om kunst og kultur, om alt.

“‘Kosmopolit’ er i dag et sted, hvor folk kan lide at snakke med hinanden og ikke et sted, hvor man skriger skingert til hinanden på hver sin side af hegnet”, siger Ida Jeng.

Selvfede journalister
Ida Jeng gav altså sin blog en make-over og sagde dermed farvel til det skingre kor af gamle 68′ere og den evige prædiken om samfundets forfald. Nu skiller hun sig ud ved at lade nysgerrigheden sætte dagsordenen, og det har langsomt gjort ‘Kosmopolit’ til en slags storbyantropologisk klumme om moderne liv og globale tendenser.

Idéen om at bruge sin egen undren som udgangspunkt for historierne - kontroversielle eller ej - har Ida Jeng blandt andet hentet fra den amerikanske blogkultur og journalistik. Her oplever hun, at man ikke er så berøringsangst som i dansk journalistik, men har en større tiltro til, at ens egen tvivl og undren kan være den samme som læsernes.

“I USA er der en helt anden tradition for at inddrage sig selv i historierne, for at bruge sig selv og sin nysgerrighed som udgangspunkt”, siger Ida Jeng og lægger ikke skjul på, at det er fortællende journalistik og new journalism, der er de journalistiske forbilleder. Hun sværger selv til magasiner som The New Yorker og New York Magazine, hvor der er tradition for, at journalisterne giver af sig selv i historierne.

I god overensstemmelse med bloggens subjektivitetskriterium inddrager og bruger Ida Jeng altså sig selv i sine skriverier. Men det er ikke personlig udlevering, og Ida Jeng er ikke en web 2.0-døgnflue. Derimod har hun opbygget en læserskare, der deler samme nysgerrighed som hende selv.

Generelt mener Ida Jeng, at den danske mediebranche kunne trænge til at bryde med vanetænkningen omkring det journalistiske format og måske lære lidt af amerikansk journalistik, hvor opskriften ikke partout skal indeholde én sag, to modstridende parters synspunkter og en flue-på-væggen-formidler, men netop kan have sit udgangspunkt i skribenten selv: “Jeg ved ikke, hvem herhjemme det er, der har gjort det moderne ikke at give af sig selv. Men røvsygt, det er det”.

Det største problem for den danske mediebranche, som Ida Jeng oplever den, er dog imidlertid opfattelsen af, at en historie skal have været på tryk før den eksisterer, og at den skal have været bragt i de store dagblade, før man betragtes som en god skribent. ‘Kosmopolit’s læserkommentarer er ifølge Ida Jeng med til at gøre hende til en bedre skribent.

“Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis Leif Davidsen og Reimer Bo havde haft deres egen blog, så havde de måske været mindre selvfede og meget dygtigere skribenter, fordi man netop bliver mere ydmyg af at blogge, hvor man ikke har én, men mange redaktører, man skal stå til regnskab for”, siger hun.

Dialogen med publikum er da også et af de elementer ved blogging, der tiltrækker Ida Jeng. Hun har flere gange oplevet at blive fornærmet på sine læseres vegne, når folk er kommet op til hende, har klappet hende på skulderen og påpeget, at hun ikke skal tage sig af de dumme kommentarer.

“Jeg synes, det er en underlig holdning at have til mediet, at alle der siger dig imod er nogle idioter, der sidder et sted i landet og er bitre og arbejdsløse”, siger Ida Jeng og fortsætter: “Det der med at sidde i et klokketårn og ignorerer læserne, fordi en redaktør engang har kaldt dig en stjerne, tror jeg ikke gør dig til en bedre skribent”.

Blogging åbner døre
Blogging har ved flere lejligheder vist sig at være et karriereskridt for aspirerende skribenter. Succeshistorierne er flest i mediemetropolen New York, hvor særligt Elizabeth Spiers, Jessica Coen og Emily Goulds karrierer bliver fremhævet som interessante.

De begyndte som professionelle bloggere for mediesladder-bloggen Gawker og skriver i dag freelance for det anerkendte tidsskrift New York Magazine og The New York Times.

Ida Jeng har også selv oplevet, hvordan omverdenen nu henvender sig til hende og er interesserede i ting, hun skriver. Før hun begyndte at blogge, måtte hun selv presse på for at få sine historier igennem.

Selvom blogging har vist sig at være en alternativ vej til skribentdrømmen, er det dog ikke lig med berømmelse. “Hvis du bare vil være kendt, så er chancen nok større, hvis du melder dig til Paradise Hotel end hvis du begynder at blogge”, konstaterer Ida Jeng og fortsætter: “Blogging er i virkeligheden det lange seje træk. Det er en proces, hvor du skal vise læserne, at du kan skrive, har noget på hjerte og kan analysere på en måde, som publikum finder interessant. Det handler om at opbygge en læserskare, og det sker ikke i løbet af femten minutter”.

En ny genre
Når Ida Jeng i maj flytter til New York, kan vi forvente mange gode historier og video-blogging på ‘Kosmopolit’, lover hun. Hun er bevidst om, at man må udvikle sin blog, hvis man vil blive ved med at være en del af den fede blogfest, der hele tiden bevæger sig i nye retninger.

Ida Jeng peger på, at der i øjeblikket er et stort udskillelsesløb i gang mellem professionelle bloggere, der har gjort blogging til en levevej og bloggere, som blogger af lyst. “Man kan ikke længere sige: ‘Jeg er blogger, ergo er jeg fed”, smiler Ida Jeng.

Til gengæld understreger hun, at blogmediet er i rivende udvikling, og at man stadig kan nå at være med til at definere genren og finde sin plads i blogsfæren.

“Hvis jeg skal give et godt råd til folk, der overvejer at begynde at blogge, så må det være, at de bare skal springe ud i det og udnytte, at det langt fra er en defineret genre”, siger Ida Jeng og fortsætter: “Der er masser af huller i markedet, hvor jeg er sikker på, at der kan komme mange nye professionelle bloggere ind og sætte deres præg på mediet”.

Det vurdering kan interaktionsredaktør Anders Emil Møller godt erklære sig enig i og understreger samtidig, at hvis man vil skrive, er blogmediet et rigtig godt springbræt: “En blog kan bruges som et showroom, der kan føre andre ting med sig. Det vigtigste man kan gøre som skribent lige nu er at skabe sig et navn, og her fungerer en blog som et dynamisk CV. Vi er i hvert fald på udkig efter talenter”.

Bloggenren som amatørernes sammenskudsgilde, ser ud til at være død, og genopstået som en mere eksklusiv natklub for de ambitiøse og professionelle - som en del af den etablerede mediebranche.

Vil man være med i konkurrencen om læserne, og måske sparke til det journalistiske format samtidig, kan man altså ikke længere nøjes med en profil på Blogger.com eller en tur i WordPress, men må finde vej til Blog Inc. og skabe et succesfuldt blogkoncept, der kan konkurrere med flokken af skingre blogkonger. Måske kan det til gengæld være første skridt på vejen til flere jobs i mediebranchen.

Ida Jeng er i hvert fald ikke i tvivl: festen er kun lige begyndt, og der er altid plads til flere.

 Print denne artikel