The Hub
Seere og læsere er begyndt at kræve en plads på redaktionen, og begreber som ’brugergenereret indhold’ og ’borgerjournalistik’ er blevet en del af den journalistiske lingo. BBC News er en af de nyhedskanaler, der har været hurtigst til at omstille sig til denne nye virkelighed. medievaerk tager her et kig indenfor på deres interaktive nyhedsredaktion, ‘The Hub’.
Da den indiske storby Mumbai i november blev ramt af et terrorangreb, skrev mikroblogging sig ind i mediehistorien som endnu et alternativt nyhedsmedie. Under gidseldramaet på de to hoteller benyttede gidsler og folk i nærheden sig af det sociale netværk Twitter til at beskrive situationen, direkte og imens den udfoldede sig.
De såkaldte ’tweets’, der med kun 140 anslag til rådighed fungerer som updates om ens egen færden, gjorde, at verden kunne følge med i tragedien på nærmeste hold. De store internationale nyhedskanaler var ved at falde over hinanden i bestræbelsen på at komme først med de nyeste tweets. CNN linkede til Twitter-updates, mens BBC News oprettede en Live Event Page, hvor redaktørerne løbende publicerede de seneste tweets om situationen i Mumbai.
Nyhedskanalernes begejstring har de senere år været stor, når endnu et nyt medie har kunnet integreres i redaktionen, og Twitter er ingen undtagelse.
”Det fine ved Twitter er, at det er super nemt at skrive sine updates, hvilket vil sige at nyheder – eller i hvert fald øjenvidneberetninger og kommentarer – nærmest fra sekund til sekund kan lægges på nettet og beskrive tingenes udvikling”, siger journalist Anders Høeg Nissen fra DR Perspektiv.
Han peger på, at Twitter kan vise sig at blive et supplement til det i medierne allerede velkendte fænomen borgerjournalistik, der er en betegnelse for menigmands blogs, fotos eller vi-deooptagelser.
Og hvad så?
Betyder det, at vores nyheder for fremtiden vil komme til at bestå af et øjenvidnes 140 tegns vurdering af en begivenhed?
Så ekstremt bliver det nok ikke. Dog er det et uom-tvisteligt faktum, at anvendelsen og mængden af borgerjournalistik, der hvis det ender i nyhedsformidlingen hos mainstreammedierne betragtes som brugergenereret indhold, har udviklet sig på rekordtid.
Borgerne banker på mediernes digitale dør, og nyhedsredaktionerne må hele tiden overveje, hvordan de kan lukke op uden at blive rendt over ende.
Fra katastrofer til The Hub
En af de nyhedskanaler, der for alvor har omfavnet brugergenereret indhold er britiske BBC News. Med interaktionsredaktionen The UGC Hub har de siden 2004 eventyrlysten kastet sig ud i det ene borgerinvolverede koncept efter det andet, i forsøget på at være først med det nyeste inden for ’breaking news’.
Lad det være sagt med det samme. Øjeblikkelige kriser synes at være fællesnævneren, hver gang brugergenereret indhold på den ene eller den anden måde træder i karakter. Og netop en krisesituation var også udgangspunktet for BBC, da de første gang foretog redaktionelle ændringer for at imødekomme digitaliseringens journalistiske nyhedspotentiale.
I 2004 blev mange berørt af den voldsomme tsunami, der skyllede ind over Sydøstasien og kostede mange menneskeliv og desuden ødelagde hele lokalsamfund.
Katastrofen var i store dele fortalt ud fra billeder taget af øjenvidner med mobil- eller digitalkamera. BBC News modtog flere tusinde billeder, videooptagelser og e-mails fra vestlige borgere, der havde været involveret i hændelsen, og en del af disse var så gode og dokumenterende, at de endte i kanalens nyhedsudsendelser.
BBC havde dog ikke kapacitet til at håndtere den store mængde af materiale på daværende tidspunkt, og de valgte derfor kort efter at oprette The UGC Hub (User Generated Content Hub, red.), der til dagligt blot omtales The Hub. Og det uden at vide om befolkningens interesse i at bidrage til nyhedsproduktionen havde været en engangsaffære muliggjort af, at den katastrofale tsunami havde ramt et område, hvor mange vestlige turister med digitalt udstyr befandt sig.
Allerede året efter oprettelsen af The Hub viste BBC’s blinde satsning sig dog at være en succes.
Da London den 7. juli 2005 blev ramt af et terrorangreb var kanalen godt rustet til at tage imod og sortere i det materiale befolkningen sendte ind til nyhedsredaktionen.
Og der var meget af det.
Den 7. juli 2005 var på mange måder dagen, hvor borgerjournalistik for alvor fandt vej ind i såvel borgerne som mediernes bevidsthed.
”Det var dagen, hvor brugergenereret indhold og borgerjournalistik blev hvermandseje i Storbritannien, da befolkningen overtog rollerne som fotografer og nyhedsjournalister”. Sådan sammenfatter BBC-journalisten Torin Douglas i et indlæg på BBC’s hjemmeside mediedækningen af terrorangrebet i den engelske hovedstad.
Og det var nøjagtig, hvad der skete.
De første timer efter, at fire bomber var sprunget i metroen og på en bus, kunne hverken myndighederne eller medierne fortælle, hvad eksplosionerne skyldtes, eller om der var nogen tilskadekomne. Men det kunne borgerne.
Den dag modtog The Hub 22.000 e-mails og sms’er, der omhandlede eksplosionerne. Derudover modtog de 300 billeder og videooptagelser af angrebet, som folk uopfordret sendte ind til nyhedskanalen. Og det var netop billederne og optagelserne fra mobilkameraer, der bekræftede, at der var tale om et terrorangreb, hvor mange havde mistet livet og endnu flere var såret - og ikke et strømsvigt, som den officielle melding ellers lød på.
De første 50 billeder nåede The Hub inden for en time og var så værdifulde i deres dokumentation af historien, at de udgjorde størstedelen af det visuelle materiale i BBC’s nyhedsudsendelse den dag.
Billeder af sårede, der gik på skinnerne i undergrunden og panikramte øjenvidner til bombningen af en bus i den centrale del af London leverede beviser og facts, hvor journalister og fotografer ikke kunne.
Mest interessant var dog de e-mails og sms’er, The Hub modtog. Heri udtrykte flere borgere bekymringer om et terrorangreb før officielle myndigheder overhovedet kommenterede hændelsen.
Terrorangrebet den 7. juli 2005 var helt og aldeles borgernes tragedie – og gennem The Hub fortalte de selv deres historie. Det blev startskuddet til et gyldent samarbejde mellem BBC og deres seere.
Borgernes eget nyhedsbureau
Siden 2005 er BBC kommet langt i udviklingen og brugen af The Hub. I dag udgør The Hub den redaktionelle del af BBC’s interaktionsafdeling, mens sitet ‘Have Your Say’ fungerer som borgernes indgang til BBC News. Det er så at sige deres eget nyhedsbureau.
På ‘Have Your Say’ kan befolkningen uploade billeder eller videooptagelser, kommentere på nyhedshistorier eller tippe redaktionen om en god historie.
Herefter er det den femten mand store redaktion på The Hub, der sorterer, validerer og distribuerer den del af borgernes materiale, der har nyhedsværdi. Den overvejende del af dette ender som brugergenereret indhold på BBC News’ hjemmeside eller i nogle tilfælde som en del af deres nyhedsudsendelser.
Men selvom The Hub i dag er bemandet døgnet rundt, anvendes brugergenereret indhold sjældent i overvældende grad i BBC’s nyhedsudsendelser.
Dommedagsprofetier om at internettet og mobilkameraet har slået pressen ihjel, mangler stadig hårdnakket beviser. Og spørger man nyhedsredaktøren på TV2’s interaktive afdeling ‘1234.tv2.dk’, Peter Møller, skal brugernes bidrag da også betragtes som endnu en af de kanaler, medierne får deres historie fra og ikke som en selvstændig konkurrent til de etablerede nyhedsmedier. Peter Møller understreger, at brugergenereret indhold gør sig bedst ved krisesituationer og mere voldsomme begivenheder.
”1234.tv2.dk er et stort aktiv i nyhedsdækningen, når der sker større ting for øjnene af danskerne, som ved uroligheder på Nørrebro, snestorme og store brande, men når der ikke er større begivenheder, er det materiale, vi modtager fra folk dog oftest af en begrænset journalistisk værdi”, vurderer Peter Møller.
Samtidig påpeger han, at det egentlige scoop snarere ligger i, at borgernes deltagelse betyder, at TV 2 har fået meget nemmere ved at finde frem til øjenvidner.
”Da mange brugere sender billeder ind til os via mobiltelefonen, kan vi ringe til dem med det samme og få en øjenvidneberetning fra stedet”, fortæller Peter Møller.
Værdien af befolkningens interesse i nyhedsproduktionen skal altså snarere henlægges til, at det effektiviserer nyhedsprocessen, så ’breaking news’ bogstavelig talt bliver ’breaking’. Interaktionsredaktør på The Hub, Vicki Taylor, har sammenfattet det sådan til Online Journalism News:
”I gamle dage ville vi have henvendt os til de traditionelle kilder såsom organisationer og foreninger for at finde case studies. Nu kan vi indenfor en kort tidsramme få fat i folk, der er direkte involverede uden, at det skal gå gennem en tredje partner. Det er direkte til nyhedskanalen – og i et stort antal”.
Solohistorier frem for sandheden?
Med en redaktionel tilføjelse som The Hub ser det ud som om, at BBC News får det bedste og det meste ud af god borgerjournalistik. Men nyhedskanalens interaktive eventyr har ikke udelukkende været en succes, og det skyldes i høj grad konkurrencen fra andre nyhedsmedier.
Beslutningen om at gøre The Hub til en 24/7 nyhedsredaktion skal nemlig ikke udelukkende vurderes som en bestræbelse på at imødekomme borgernes krav om deltagelse i nyhedsproduktionen. I en tid, hvor flere og flere nyhedskanaler gør krav på at dække globale nyheder, skal The Hub i lige så høj grad opfattes som et led i BBC’s bestræbelse på at brande kanalen som leverandør af eksklusive historier og billeder, for derved at kunne skille sig ud fra deres konkurrenter.
Og netop jagten på solohistorier, har flere gange resulteret i, at BBC har sat deres journalistiske integritet over styr. Et af de mere opsigtsvækkende tilfælde forekom i dækningen af historien om cyklonen i Burma i foråret 2008.
Medierne havde som bekendt svært ved at få deres journalister ind i det militærstyrede diktatur, men historien fik alligevel verdens opmærksomhed, da lokale burmesere med mobilkameraer forevigede situationen og indsendte billederne til de større nyhedsmedier.
Det var sådanne kornede billeder, der nåede The Hub og endte i tv-nyhederne på BBC News. Billederne, der viste døde kroppe i vandkanten, var dog taget under tsunamien i 2004, og BBC måtte komme med en offentlig undskyldning og beklage, at de i begejstringen over at have så eksklusive billeder havde svigtet deres journalistiske profession og ikke fået bekræftet deres facts.
Kravet om ’breaking news’ trumfede altså den journalistiske vurdering af borgerjournalistisk materiale og gav BBC røde ører.
Og så er det, at vi er tilbage ved Twitters tvivlsomme rolle i fremtidens nyhedsformidling.
For når vi ikke engang kan stole på, at nyhedsbilleder fra en Public Service institution som BBC er sande, skal vi så bare acceptere informationer fra et socialt netværk, der allerede i form af sin 140 tegns-begrænsning har lagt den journalistiske analyse i graven?
Disse overvejelser gjorde BBC-journalisten Rory Cellan-Jones sig på sin blog et par dage efter angrebet i Indien.
”Hvem var de her folk – borgere fra Mumbai eller folk, der fulgte med på kabel-tv i USA? Kunne jeg stole på, hvad de fortalte mig om denne begivenhed?”, spørger Rory Cellan-Jones og peger på, at mange Mumbai-tweets blot citerede oplysninger fra indisk tv eller fra BBC’s nyhedsudsendelser.
Og netop brugergenereret indholds diskutable natur er grunden til, at traditionelle medier og professionelle journalisters arbejde aldrig har været vigtigere. Det vurderer Anders Høgh Nissen fra DR Perspektiv.
”Selvom det som regel vil være rigtig interessant med synspunkter og inputs fra begivenhedernes centrum, kan man diskutere værdien af nyheds- eller øjenvidne-tweets. Derfor vil traditionelle nyhedskanaler formodentlig også fortsat spille en stor rolle i sorteringen og vurderingen af Twitter-updates ligesom perspektivering og analyse jo bedst gør sig i en mere journalistisk sammenhæng”.
Så selvom mikroblogging er den nyeste digitale trend i medieland, kan vi sandsynligvis stadig regne med en nyhedslængde, der overstiger 140 tegn – også når det gælder de større og mere voldsomme begivenheder.
