I begyndelsen af februar blev den årlige ’Copenhagen IpTv og WebTv Conference’ afholdt i København, hvor branchens topfolk diskuterede fremtidens tv. medievaerk var med på konferencen og bringer her de seneste scoops på tv-fronten.

“Det her er måske et af de mest spændende tidspunkter i TV’ets historie. Alle de ting vi har gået og snakket om de sidste 15 år er ved at slå igennem”.

Sådan byder radioværten Henrik Føhns velkommen til dette års ’Copenhagen IPTV & WebTV Conference’, som over to dage skal danne ramme om en præsentation af de nyeste tendenser indenfor moderne tv.

Tv-branchens hot-shots og medievaerks udsendte er stimlet sammen på Scandic Hotel i det centrale København, med det formål at forsøge at skabe et forkromet overblik over tv-landskabet, som det ser ud i 2009 - og måske oven i købet spå lidt om fremtiden.

Ved konferencens afslutning er der dog særligt en ting, som er slået fast: vi kommer alle til at se mere tv fremover – TV 2.0, vel at mærke.

Tv på en ny måde
Definitionen af TV 2.0 er kun fjernt beslægtet med det meget hypede Web 2.0-begreb. Tv i 2.0-udgaven drejer sig om at tilbyde seeren en række interaktive tjenester, der supplerer det traditionelle tv-flow, og på den måde muliggør en større frihed til at sammensætte sit eget flow.

Dette lader sig først og fremmest gøre med en digital modtagerboks med harddisk til enten kabel, antenne eller satellit. Digitaliseringen gør det f.eks. muligt at ‘tidsforskyde’ programmer, dvs. optage dem med et klik på fjernbetjeningen og se dem på et andet tidspunkt end da de blev sendt live. Man får også mulighed for at programmere sin harddisk- optager til at optage en hel serie af programmer.

Ønsker man for eksempel at optage alle afsnit af The Simpsons efterhånden som de bliver sendt, kan dette programmeres via fjernbetjeningen. En anden mulighed kaldes for ’start-forfra’, og den giver i alt sin enkelthed brugeren mulighed for, uden at optage programmet på forhånd, at starte en udsendelse forfra, hvis man ikke fik starten med. Det vil altså sige at tænder man først for X-factor 20:30, så trykker man på en knap, hvorefter programmet starter forfra.

Denne feature fungerer allerede hos Telia og lanceres hos TDC i løbet af nogle uger, men kan dog af tekniske grunde ikke tilbydes på det digitale antenne-net.

En af de TV 2.0-muligheder, der forventes meget af i fremtiden er ’On-demand indhold’, som downloades over bredbåndsforbindelsen. Mest oplagt vil det være med film eller tv-serier.

I den forbindelse fortæller Claus Bülow Christensen fra konsulenthuset ToNeMe, der arrangerer konferencen, at han i den senere tid har arbejdet sammen med Blockbuster om etableringen af en videoudlejningstjeneste over nettet. Dette giver mulighed for at leje film fra sofaen til omgående afspilning og kræver kun en bredbåndsforbindelse samt en boks fra Blockbuster.

TDC har en lignende tjeneste ved navn ’Cinema’, men fordi TDC ejer kabel-nettet, kræver de, at man har internetabonnement hos dem, for at få lov til at bruge Cinema.

På konferencen når vi frem til det sidste vigtige TV 2.0-begreb, nemlig ’Over-the-top’.”’Over-the-top’ er yderst interessant i et regulerings- og netværksneutralitetsperspektiv”, indleder Henrik Føhns.

Med ’Over-the-top’ forstås, at en indholdsudbyder (f.eks. DR, TV2 eller HBO) tilbyder indhold på nettet, som alle med den nødvendige båndbredde kan se. Det er med andre ord ikke nødvendigt at have et bestemt abbonement for at få adgang til indholdet. En ’over-the-top’-tjeneste er f.eks. Apples iTunes Store, hvor Apple fungerer som distributør af pladeselskabernes musik (og i USA også tv-shows og film).

Seerne bestemmer
Mulighederne med TV 2.0 er mange, men hvordan bruges alle de her tjenester så i praksis – og hvor mange gør brug af dem?

Det giver Søren Krogh-Nielsen, VP for Salg & Marketing hos Telia, et bud på. På konferencen offentliggør han en undersøgelse, Telia for nyligt har gennemført hos deres kunder om netop brugen af Telias tjenester.

“Den største udfordring er at lære folk at bruge de interaktive tjenester, i stedet for at lade det være gammeldags broadcast-tv i en lidt bedre kvalitet. Det kan godt være, vi står her og taler om avancerede programguides, HDTV og ’On-demand’, men vores kunder er stadigvæk meget glade for tekst-tv, og de lejer stadigvæk størstedelen af deres film i Blockbuster”, konkluderer Søren Krogh-Nielsen.

Han peger dog på, at hvis leverandørerne først får styr på denne flaskehals, er der ingen grund til, at folk skal vente med at tage de digitale tv-muligheder i brug.

Helt så optimistisk er Ole Pflug, direktør for NDS i Danmark, som laver styresystemer til digitale tv-bokse, dog ikke. Ole Pflug kritiserer i sit indlæg de store udbydere for at sløse med brugergrænsefladen i deres digitale bokse. “Brugerfladen er så evigt central i platformens kommunikation med kunden. Jeg synes der bliver lagt forbavsende lidt energi i at designe brugergrænsefladerne til at være indbydende”, siger han.

Den fair båndbredde
Et andet varmt emne på konferencen er netværks-neutralitet, dvs. at alt indhold på nettet prioriteres på en fair måde af dem, der ejer båndbredden.

Torben Rune, direktør hos it- og telerådgivningsvirksomheden Netplan, mener, at de store teleselskabers rolle i fremtidens tv-udvikling er problematisk.

 “Der er ikke båndbredde nok, og hver gang båndbredden vokser stiger antallet af tunge nettjenester tilsvarende, så båndbredde forbliver en knap ressource. Teleselskaberne er nødt til at sortere i trafikken og prioritere nogle slags data og nedprioritere andre for, at nettet overhovedet kan fungere”, forklarer Torben Rune og fortsætter: ”Problemet er, at dette område er lovmæssigt ureguleret. Hvordan kan vi garantere, at netleverandøren ikke opprioriterer sine egne tjenester og nedprioriterer sine konkurrenters?”.

Diskussionen af netneutralitet påkalder sig i det hele taget stor opmærksomhed på konferencen. Flere gange foreslås juridisk og lovmæssig handling.

Torben Rune mener dog, at en direkte regulering vil være for dyr og vanskelig at håndhæve og foreslår i stedet en kvalitetsmærkning. Tanken bag kvalitetsmærkningen er, at den skal garantere, at kunden får den båndbredde, som han i praksis betaler for. “En sådan ordning vil skabe et meget mere transparent marked, og samtidig vil det skabe muligheden for, at der bliver bygget nye nettjenester”, siger han.

Med spørgsmålet om netneutralitet er konferencen ved at være ovre. Det står stadig ikke helt klart, hvad udfaldet på alle de tekniske tvivlsspørgsmål og juridiske slagsmål bliver.

Til gengæld, kan der ikke herske nogen tvivl om, at brugervenligheden er det absolut vigtigste element hos forbrugerne. Det påpeger Peter Olaf Looms, seniorkonsulent hos DR, i sit indlæg: “Vi ser en klar tendens til, at seerne med tidsforskydning og den digitale brugerflade ser en del mere tv, og den største bidragyder til dette fænomen er, i følge vores undersøgelser, ren og skær convenience”.

Læs meget mere om konferencen på www.cphiptv.dk

 Print denne artikel